Logo

Nåden hun er af kongeblod

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

Mel.: Kirken den er et gammelt hus

Kristenlivet - Kærlighed til Gud og næsten - 695

 

1

Nåden hun er af kongeblod,
vil ej med dronninger bytte,
holder sig dog ej selv for god
til den brøstfældigste hytte;
hvor hun har sæde, får hun magt,
yndig hun er i hver en dragt,
dejlig som duggen i perler.

2

Kærlighed selv er nådens rod,
roden i Himmerig inde,
derfor til nådens frugt fuldgod
magen er ikke at finde;
frugten har smag af roden sød,
frugten er sød i liv og død,
sødest i saligheds-glæden.

3

Kristendom er Guds nådes ord,
skænker os lyset og livet,
nåde dog kun på nåden tror,
som har os synden tilgivet;
nådeløs barm er skilt fra Gud,
tro er for den et lovens bud,
nåden et ord, den ej kender.

4

Gud være lovet! I hvert bryst,
som har sig ikke forhærdet,
lyder bekendt dog nådens røst,
trøster hvert hjerte forfærdet;
mødrenearv fra Paradis
er os Guds nådes håb og pris,
moderlighed er dens billed.

5

Hver gang vi bad vort Fadervor,
følte vi dybt i vort indre,
nåden vil høste, hvad den sår,
vil ikke nøjes med mindre;
nåde og sandhed i dit bryst
mødes de må, om nådens røst
skal som Guds-barnet dig røre.

6

Ligne vor Fader ejegod,
som sig af hjertet forbarmer,
som, når vi falder ham til fod,
inderlig rørt os omarmer,
det må vi alle i det små,
det kan vi alle godt forstå,
som har et menneskehjerte!

7

Dertil os hjælper nådens Ånd,
som os vor Herre tilsender,
han har vort hjerte i sin hånd,
han det som bækkene vender,
vender det mildt i Jesu navn,
leder det til Gud Faders favn,
nådens og sandhedens kilde.

 

N.F.S. Grundtvig 1853.

 

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Opret din egen Festbog
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 0,0 (0 stemmer)
Siden er blevet set 3.467 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Tilmeld nyhedsmail her

Nyeste kommentarer

Vi benytter cookies til at gøre din oplevelse af sitet så god som mulig. Ved at fortsætte med at bruge sitet accepterer du cookies.
Afstemning
Hvem skal være statsminister ved et blåt flertal ved næste valg?


Effektiv reklame - klik her