Logo

Mørkets sang

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

Benny Andersen 1980

 

1 Floden er gammel og floden er ung.

Byen er sorgfuld og munter.

Natten er glædelig. Natten er tung.

Livet er timer, sekunder.

Hold dig til livet et stykke endnu.

Døden har masser af venner.

Æd kun af mørket, men tro på at du

snart finder hende, du kender.

 

2 Lande bli'r nedlagt og lande består.

Venner forsvinder og savnes.

Livet er mer end sekunder og år.

Snart vil vi mødes og favnes.

Gribben er ikke en kolibri.

Lænken er ikke en kæde.

Vis mig dit ansigt før alt er forbi,

så er vi begge til stede.

 

3 Luften er lummer og sommeren går,

forår er noget, man mindes.

Livet er mer end sekunder og år,

forår er der, hvor hun findes.

Danmark er lukket og gået i hi.

Gold er en indkapslet glæde.

Vis mig dit ansigt før alt er forbi,

så er vi begge til stede.

 

4 Mure kan gi' sig, men luften er hård.

Livet begynder at stramme.

Husk, selvom rotterne slikker dit sår,

lys er den mørkeste flamme.

Affind dig ikke med mørkets magi.

Rut med dit forråd af glæde.

Vis mig dit ansigt før alt er forbi,

så er vi begge til stede.

 

5 Træer kan vælte og riger forgå.

Kloder kan flække som ærter.

En ting er drøj og går aldrig i stå:

Kærligheds magt over hjerter.

Mørket vil binde, men lyset gør fri.

Bred er den smalleste glæde.

Vis mig dit ansigt før alt er forbi,

så er vi begge til stede.

 

6 Mørket kan larme og mørket er lyst.

Sorgen er nem nok at lære.

Jeg ved en zone, hvor mørket er lyst.

Der vil jeg synge og være.

Ånd på mit hjerte og tæl så til ti.

Hør, hvor det vågner af glæde.

Vis mig dit ansigt før alt er forbi,

så er vi alle til stede.



Facebook
Opret din egen Festbog Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 4,7 (60 stemmer)
Siden er blevet set 15.470 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.
1255819-01-2019 00:38:43 Ole
hovsa, glæde
1255719-01-2019 00:38:09 Ole
Kloder og ærter kan ikke vælte. De kan flække. Samme vers: glade
1227827-06-2018 14:34:17 Ulrik
Der er en lille men vigtig fejl i strofe 6 (som også er i DGI-sangbogen). Det skal være: Mørket kan larme og mørket er tyst (ikke lyst) mvh

Vi benytter cookies til at gøre din oplevelse af sitet så god som mulig. Ved at fortsætte med at bruge sitet accepterer du cookies.
Afstemning
Har du overholdt dit Nytårsforsæt?