Logo

Lysfyldt morgen

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

Thorvald Aagaard 1927 - Johannes V. Jensen 1925

 

1) Lysfyldt morgen, til marven kold,

med rim på tage og træ'r!

En fuglestemmes vellyd fornemmes. ­-

Eja, den første stær!

 

2) Som mange varme liflige kys

smelter din morgensang!

De mørke dage er ladt tilbage.

Forår - endnu en gang!

 

3) Mig er fortalt et forårssagn

om barnekongen, kong Skjold:

fra tøbrudsvande til Danmarks strande

han kom, en vårvind i vold.

 

4) På skibets mast var hejset en krans.

Af løv var på dækket et telt.

Medbør og bølge var skibets følge

ind gennem sund og bælt.

 

5) Så lagde det til, - og i samme stund

var kysten og skoven grøn!

De svale agre bredte sig fagre

med urter og tusindskøn.

 

6) Med skibet fulgte en trækfugleflok;

som susende, brusende vind

i glade hære de funklende stære

på Danmarks kyster slog ind.

 

7) Således kom vår til de danske øer,

et barn med øjne så blå,

et skib som skoven, udsprungen på voven,

med stære på gyngende rå!

 

8) Men da kong Skjolds regering

var endt man førte ham på en skude.

Han kom fra havet, han blev begravet

som sol går ned derude.

  

9) Da rejste stærene bort

thi falmet lå kyst og skov,

og over strande og gysende vande

gik frosten med isskoet hov

 

10) Kong Skjold det er livets unge søn.

Hans smil går som sol over sø.

Når han kommer, den danske skærsommer

slår ud sit telt på vor ø.

 

11) Han kommer med stæren, han dvæler med den
i Danmark - med stæren han går
hvor tit forynger, når stæren synger
dit hjerte sig endnu en vår?

 

Facebook
Opret din egen Festbog Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 4,1 (19 stemmer)
Siden er blevet set 8.120 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.
1005623-12-2011 02:36:46 lisbet zandersen
en af de smukkeste forårssange, jeg kender

Vi benytter cookies til at gøre din oplevelse af sitet så god som mulig. Ved at fortsætte med at bruge sitet accepterer du cookies.
Afstemning
Din mening om festabc.dk
Hvad er godt?
Hvad er dårligt?
Hvad mangler?
Mange tak for dit svar! Vi bruger svaret til at blive bedre.
Afstemning
Har du planlagt stor fest i år?