Logo

Lige nedad Gaden

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

Artikel billede

(En douce) Tekst: Ludvig Brandstrup og Paul Sarauw. Musik: Maurice Yvain

 

Li' fra jeg endnu

knap kunde gaa, saa

var jeg Gadens Ven.

Intet i Verden

syntes jeg, kunde

maale sig med den.

Altid den samme

Tummel og Larm -

den elsker jeg, fordi

det er jo Livet selv,

som gaar forbi.

Vi er med i den store Strøm,

og vi glider som i en Drøm

lige ned ad Gaden -

vi skal jo alle samme Vej,

lige ned ad Gaden,

det gælder baade Dig og mlg

for naar Gaden drager os,

saa maa vi afsted,

og naar Strømmen tager os,

maa vi følge med

lige ned ad Gaden

- om saa det regner eller sner

- lige ned ad Gaden,

om vi græder eller ler.

Ingen ved, hvorfor vi gaar.

Ingen ved, hvorhen vi naar –

Dag og Nat og Aar for Aar

Strømmen gaar afsted -

- og vi gaar med.

 

Sol over Gaden,

Husene gløder –

Parkens fine Løv,

striglet af Aske,

sværtet af Røg -

og Gaden fuld af Støv,

dyb som en Brønd

og hed som en Ovn,

hvor Sjælen brænder op

- .der presses Hjul mod Hjul

og Krop mod Krop.

Ja - og dog er dens Smil saa blidt.

Aah - hvor har jeg dog gaaet tidt

lige ned ad Gaden,

naar det var Sommer i mit Sind,

lige ned ad Gaden,

naar Solen kyssede min Kind,

og naar Smaabørn sjippede

paa de glade' Ben,

medens Spurve pippede

mellem Gadens Sten –

lige ned ad Gaden

- det er dog der, vi hører til –

lige ned ad Gaden,

hvor vi er Brikker i et Spil,

hvor de høje Huse staar,

hvor de tunge Hjul, de gaar,

og hvor stadig Aar for Aar

Strømmen gaar afsted

og ta'r os med.

 

Ingen i Verden

kender vel Gaden

halvt saa godt som jeg.

Hvem har vel set den

ligge saa taaget,

raa og kold og bleg?

Hvem har vel set den

flamme ved Nat

i tusind Lampers Skær? -

Jo, det har. jeg -

for jeg var altid der.

- Fra jeg gik mine første Skridt

og til siden, da jeg blev smidt

lige ned ad Gaden .

og saa i Rendestenen - hej –

lige ned ad Gaden,

der var der altid Plads til mig.

Lad dem blot forstøde mig –

Livet er saa kort -

saa kan Gaden· føde mig,

til jeg bli'r kørt bort,

lige ned ad Gaden

en Dag for allersidste Gang -

lige ned ad Gaden,

hvor alle Stenene de sang –

hvor de høje Huse staar,

hvor de tunge Hjul, de gaar,

og hvor stadig Aar for Aar

Strømmen gaar afsted

og ta'r os med. -

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Opret din egen Festbog
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 5,0 (2 stemmer)
Siden er blevet set 4.031 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Afstemning
Når du spiser take-away, hvad er det så?






Effektiv reklame - klik her