Logo

Jeg ved, hvor der findes en have

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

J. A. P. Schulz 1790 - Mads Hansen 1869

 

1 Jeg ved, hvor der findes en have så skøn,

hvor søen er blå, og hvor skoven er grøn,

hvor fuglene bygge i løvhækkens ly

og flyve hver morgen med sang over sky.

 

2 Og midt i den friske og gyngende sø,

der dukker af dybet den dejligste ø;

og søen af prægtige skibe er fuld

og øen af frugt og af blomster og - guld.

 

3 Der risler en kilde, der rinder en å,

og højene ere så runde og små,

og engen er blød, så det ret er en lyst

at tumle sig der og få lettet sit bryst.

 

4 Der danse småpiger med blomster i hat,

- en rød og en hvid har på brystet de sat,

­og drengene lege med harpe og sværd

og synge så glade om dannemænds færd.

 

5 Jeg tror det for vist, at der ej er en plet

på jorden, hvor alt er så blødt og så net,

som haven, hvor øen i søen er lagt;

kom, så skal jeg vise dig hele dens pragt!

 

6 Se ud over dal, over mark, over sund,

så ser du en have med løvsal i lund,

med blomster i enge og sølvspejl i vand,

og haven er Danmark, vort fædreneland.

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Opret din egen Festbog
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 4,7 (7 stemmer)
Siden er blevet set 5.074 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Afstemning
Hvor tit spiser du fisk til aftensmad?
Effektiv reklame - klik her