I Vandkunstens lille cafe

Melodi: Hans Ole Nielsen - Tekst: Palle Fønss

Elvira sidder og spiller
i Vandkunstens lille cafe -
fra fingerspidserne dundrer
tung og ulidelig ve.
Elvira sidder og elsker
violinisten Hans
og lægger sit unge hjerte
i tango og brudedans.

Og Hans fortolker sin attrå
i strøg langs en kattetarm
og stirrer mod garderoben,
skiftevis kold og varm
for Oda i garderoben
ejer hans sjæl og sind.
Han knuger trist instrumentet
ind mod sin ensomme kind.

Og Oda i garderoben
sukker et lydeligt suk
og spejler sig længe i spejlet
og syns, hun er egentlig smuk,
men tårer og vågne nætter
har gjort hendes teint lidt bleg -
for Nero, negerportieren,
kigge! en anden vej.

Og Nero, negerportieren,
står og ser fornem ud,
men hjertet vånder sig heftigt
under hans sorte hud,
han blotter sin smertes dybde
i taxabil-fløjtens fløjt
for Nero, negerportieren,
elsker Elvira højt.

Og sådan er ringen sluttet,
og sådan blev fire led
samlet i tragisk orden
af en drilagtig smed:
Hans, Oda, Elvira og Nero
er ikke så sjældne at se -
de lever ikke alene
i Vandkunstens lille cafe.

Oprindelig lanceret af Karen Meyer i Cabaret 'La Blonde' 1954, men først rigtig kendt i Lone Kellermans fortolkning på pladen 'Før natten bli'r til dag' fra 1978.