Logo

Fanø

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Tip en venFacebook

Artikel billede

Tilegnet forfatteren af »Fanøs Historie« N. M. Kromann.

Mel. : Der er et land...

 

Ved Jyllands kyst nær Vesterhavets brænding

en ø som bolværk står til storbys gavn,

den hilses derfor som en gammel kending,

når der fra havet styres ind mod havn.

Den ligger der så hvid og skøn og rolig,

hvad enten det er magsvejr eller blæst,

og søens folk den blev så kær en bolig.

Ja - Fanø kaldes øen imod vest.

 

På denne ø, hvor daglig havets brusen

som sød musik til folkets øre går,

hvor vestenvinden som en sagte susen

igennem klitten sand og hjelme gå;

her tusindtal af måger roligt trækker

henover ensom fredlyst ynglebo,

og millang strand med klit som vrist udstrækker.

sin faste, hvide fod med værdig ro.

 

Fra fordums tid og indtil vore dage

var viden om hin ø af ringe værd;

men da kom én, hvis mål det var at drage

mer kundskab frem om det, han havde kær.

Derfor hans navn vi mindes bør med ære

for al hans flid og ærlig forskertrang.

Ja - Kromanns navn vil Fanøfolket bære

i smuk erindring gennem slægters gang.

 

I Kromanns værk om ø og folks historie,

dets livskultur og sæd op til vor tid,

et billedklart - ja, som en mindets glorie

et lysglimt kaster over fædres strid,

hvis nøjsomhed og stadig kamp for føden

opfostred slægt af sunde kvinder - mænd,

de sidste ofte brat blev mødt af - døden

på havet, hvor de skaffed brødet frem.

 

Men havet var trods alt den store åre,

hvis strøm blev næringslivets rige frø,

fra tidlig alder - mandkøn lod sig kåre

som trofast brudgom der til salten sø.

Fra Norges kyst til Hollands fede egne,

ja, datids fartøj helt til England stak,

de sømænd fór på alskens handels vegne

på galeaser, slupper, kuf og smak.

 

Årtier gik og krav blev: større både;

man derfor kølen la' til bark og brig

tilligemed en herlig fuldskibsflåde,

hvis skønne linier pryded skrog og rig.

Ja, nu fik øen plads i første række

blandt landets verdenskendte sejlerflok,

nu intet kunne Fanøfolket skrække

fra - overalt - at vise røjl og fok.

 

Nu fulgte der en sejlskibsperiode

med gylden høst for lange magre år,

så »Frihedsbrev« blev just som folket tro'de

en årsag til at bedre deres kår.

De viste nu i gerning helt tilfulde,

at stordåd øves ej i tugt og tvang.

Nej - skal der spires efter vinderkulde,

må solskin til at lyse over vang.

 

Men tiden kom - da havets stolte svaner

fik nådestødet af propel og damp,

ja, før end søens mænd det rigtig aner,

var flåden »slået ud« i denne kamp.

Århundred sømandsskab er nu blot minder

med sejl og vindens fløjt i rig og mærs,

nu Fanøs kække mænd og gode kvinder,

må synge »Svanesangens« sidste vers.

 

Men øen tro sin gamle sømandsære,

dens mænd gør stadig pligt på bak og bro,

på damp'rens dæk forsøger de at være

sit sømandsskab og skipperkaldet tro.

Ja, Fanø - dine havets kække sønner,

hvis hu den dag i dag er: Liv på sø;

må han, som hører hjertets stille bønner,

bevare - navnets glans fra helt at dø.

 

Anton Olesen. Januar 1937.

Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 5.0 (1 stemmer)
Siden er blevet set 2.159 gange - Se og skriv kommentarer herunder.
• Den gamle VoldGamle Vold, hvor Bedstefar røg sin Aftenpibe, du mit hele Hjerte har, nu du er i Knibe.
• Nu tændes tusind julelys- men mindre kan gøre det, bare man synger denne sang ...
Afstemning
Hvilket køretøj vil du foretrække til bryllupskørsel?







Afstemning
Hvordan vælger I tøj til jeres bryllup?






Afstemning
Hvordan vælger du tøj til en stor fest?





Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

-->
Afstemning
Hvilken form for musik er bedst til festen?




Afstemning
Hvilket køretøj vil du helst køres i til din konfirmation?








Fortæl dine venner om os