Christian Alvad 1971 - Christian Alvad 1971
1. Et vindstød vækker dig
en sælsom ro
en morgen drypper dig
med stænk af nat.
Glemt er angsten for en dag
hvor blikket brast
og tanken trommed sejgt
mod mur af glas.
2 En morgen tung og mat
omkring din krop
dug følger mørket ud du
kan se igen.
Glemt er angsten for en dag
hvor blikket brast
og tanken trommed sejgt
mod mur af glas.
3 En nat der viskes ud
solstrejf og duft
en dør der åbnes lidt
det er morgen igen.