Logo

Ensom og øde, Fanø, din kyst

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

Ensom og øde, Fanø, din kyst

hæver sig op mod det truende vesten,

glad jeg dog mindes dig, mindes med lyst

Vesterhavsbølgernes leg ved dit bryst,

mindes din strand, dine klitter og blæsten.

 

Mindes de salte, de herligt forfriskende

kraftige pust du mig gav,

du, i din vælde snart blidelig hviskende,

snart som i vrede mod strandbredden piskende

stolte urolige hav.

 

Mindes den morgen da ilsomt min fod

stundom i sandet til ankelen begravet,

første gang ud gennem klitterne traved,

mindes den stund, da jeg pludselig stod

ansigt til ansigt med havet.

 

Følelsesløs var jeg vist, om jeg glemte

hav hvortil ærefrygt, sindet du stemte,

hvor du med knugende alvor mig slog,

hvor du alt småligt af tankerne jog.

 

Jaget af stormens usynlige spore,

var det som du på din skummende bringe

bragte til mig - til den svage og ringe

bud fra det evige, store.

 

Ensom og øde, kun, Fanø din kyst

hæver sig op mod det truende vesten,

dog, bag din skærmende klitrækkes bryst

frodighed lønner din søn for hans dyst,

havet må sørge for resten.

 

Havet det sunde, det larmende stærke,

gav dine sønner og døtre sit mærke,

gav dem sin styrke, sit salt.

 

Havet, der raned' dig, stykke for stykke,

bort af din kyst, er det herligste smykke,

er dig dit liv og dit alt.

 

Ukendt forfatter.

Facebook
Opret din egen Festbog Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 5.0 (1 stemmer)
Siden er blevet set 2.840 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Vi benytter cookies til at gøre din oplevelse af sitet så god som mulig. Ved at fortsætte med at bruge sitet accepterer du cookies.
Afstemning
Har du planlagt stor fest i år?