Du gamle måne (8)
Sig mig, du måne hist, om du kan huske sidst
vi to fik en passiar, husker du, hvor det var.
Jeg stod ved lygten der, fuld, som du ser mig her,
fuld, fortvivlet og gal, pint af sorg og kval.
Du gamle måne,
der var ingen, der så det,
du gamle måne,
så kun du kan forstå det,
du så mig hulke,
som et barn samme nat
hun mig havde forladt.
Måne, er du virk'lig min ven,
måne, så glem det igen.
Sig mig, du måne klar, ved du, hvorfor det var.
Han, som hun nu har kær, er han det også værd.
Ler hun til dig endnu. Mindes hun mig endnu.
Måne, aner hun, at djævlen tog mig den nat.
Du gamle måne,
der var ingen, der så det,
du gamle måne,
så kun du kan forstå det,
når jeg kom fuld hjem
nat efter nat, har du le't,
alting, alt har du set.
Måne, er du virklig min ven,
måne, så glem det igen.
Ludvig Brandstrup.
Brugernes vurdering
5.0
(
14
stemmer)
Siden er blevet set 9.391 gange - Se og skriv kommentarer herunder.
Du er nu logget ind og siden er tilføjet til din Festbog
Der er allerede en bruger med det brugernavn.