Holger Drachmann.
Du danske Mand! af al din Magt
syng ud om vor gamle Mor!
en Krans af Hav og Fjord blev lagt
om Huset, hvor hun bor:
Mod grønne, side. Strande
gaar stærke, stride Vande,
og over Kornets Guldglans
:,: staar Vikingestenen Vagt. :,:
Syng ud, - og Sorg fra Fortids Nat
bli'r Smil paa hver Glædesdag,
vor Himmel skifter Farve brat,
men. aldrig Folkets Flag.
Som Danmarks blide Kvinder
har røde-hvide Kinder;
saa lyser Livets Friskhed
:,: fra Frihedens dyre Skat. :,:
Vort gamle Land! af al vor Magt
vi øger din Rigdoms Ring,
gaar fremad sejgt og uforsagt,
om ej i store Spring.
Og furer Ploven Landet,
saa skurer Kølen Vandet:
Støt staar den danske Sømand
:,: paa Havet sin Viking-Vagt. :,: