Logo

Det dufter lysegrønt af græs

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

Carl David af Wirsén 1889. Johannes Johansen 1985, 1988, 1993, 1995 og 1996.

Mel.: Waldemar Åhlén 1933

1. Det dufter lysegrønt af græs
i grøft og mark og enge.
Og vinden kysser klit og næs
og reder urtesenge.
Guds sol går ind
i krop og sind,
forkynder, at nu kommer
en varm og lys skærsommer.

2. Hør fugletungers tusindfryd
fra morgen og til aften!
De kappes om at give lyd,
der priser skaberkraften.
Hvert kim og kryb
i jordens dyb
en livsfryd i sig mærker
så høj som himlens lærker.

3. Se, blomsterflorets farvepragt
gør alle ord forlegne.
Kong Salomon i kroningsdragt
misundeligt må blegne!
Alt smukt, vi ved,
al kærlighed,
den mindste fugl og lilje
er, Gud, din skabervilje.

4. Ja, du gør alting nyt på jord,
en sommer rig på nåde.
Men klarest lyser dog dit Ord
af kærlighedens gåde.
Alt kød må dø,
hver blomst blir hø.
Når vissentørt står floret,
da blomstrer evigt Ordet.

5. Ja, Jesus Kristus er det Ord,
der skaber liv af døde,
så ny blir himmel, ny blir jord,
en verden grøn af grøde.
Kom, Jesus, snart,
og gør det klart:
den morgenstund, du kommer,
da gryr en evig sommer.



Det dufter lysegrønt af græs - YouTube

www.youtube.com/watch?v=Yj0NvE6ybVk

Aarhus Koncertkor under ledelse af Jørn Bendixen.


........................................................................................................................

 


Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Opret din egen Festbog
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 4,8 (288 stemmer)
Siden er blevet set 63.841 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.
985527-04-2014 12:29:30 olsa
Det dufter lysegrønt af græs står både i højskolesangbogen, nr. 306, og i salmebogen, nr. 725.
985621-02-2014 12:02:14 Oda Løgager Skou Andersen
Jeg formoder, den dejlige sang er oversat fra svensk. Er det rigtigt?
985729-05-2011 11:02:56 annette h. s.
en meget smuk forårs- og sommersang som jeg først hørte i dag på P1 den vil jeg gemme i mit sanghæfte ;)

Vi benytter cookies til at gøre din oplevelse af sitet så god som mulig. Ved at fortsætte med at bruge sitet accepterer du cookies.
Afstemning
Har du planlagt stor fest i år?



Effektiv reklame - klik her