Logo

Der er sorg i Tryggevælde

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

(Kærlighed og krig) Melodi: "Stakkels Hanne" Forf.: Jens Louis Petersen

 

Der er sorg i Tryggevælde,

stakkels Jens skal ind og sprælle,

skal i trøjen og på øv'lse

under gråd og stor bedrøv'lse.

Mens hans stakkels, lille pige,

gårdmand Andersens Sofie,

ladt tilbage

otte dage

elskovs glæder må forsage.

 

Mørke råder over landet,

trusler nærmer sig fra vandet.

Fjerne poster lader melde:

Flyv're over Tryggevælde!

Og i dagens første gryen

daler skærme ned fra skyen

med soldater

(kammerater

fra de store venne-stater).

 

En gevaldig nigger lander

uden varsel på det ander­

senske vænge, inden længe

er Sofie oven senge!

Vimser rundt som en gazelle

om Sam Brown i Tryggevælde.

Sligt jo hænder

mellem venner,

som proforma kun er fjender.

 

Først blev terningerne kastet,

siden mer - men ak, forhastet!

Ordren lød, og niggertampen

måtte styrte sig i kampen.

Dog, som midt i Tryggevælde

stod en ensom, trist mamselle,

hørtes sække-

piber kvække

- det var skotterne de kække!

 

Da i skottehærens rækker

Fie så sergent McGregor,

lod en indre røst, en sælsom,

hende hviske: "Væry vælcome!"

Regimentets trommer rørtes;

men trods trommehvirvler

hørtes Amors fælde

sagte smælde

bag et hegn i Tryggevælde.

 

Under aften vendte lykken;

thi et angreb kom fra ryggen.

Førend Fie fik sagt "Helle",

var der tomt i Tryggevælde.

Men da morgenhanen galed,

briten ned fra himlen daled,

krøb i dækning

- den forlægning

blev Sofies morgenvækning.

 

Indtil kampens sidste time

kom og gik en stadig stime.

Dag og nat holdt op at gælde

i det arme Tryggevælde.

Stakkels Fie sjældent blundte,

ro ej fjenden hende undte.

Men trods fjenden

blomstred kinden

mere frodigt end forinden.

 

Men da Jens han kom tilbage,

blev der gråd og suk og klage.

Fæle ting lod sig fortælle

rundt omkring i Tryggevælde.

Ensom må Sofie angre

fanget i sin uheldssvangre

skæbnes gar(e)n.

Hendes bar(e)n

hedder Nato - efter fa'eren.

 

 

Vise fra Blæksprutten 1957, i hvilket år man afholdt den hidtil største Nato-øvelse i organisationens historie. Alt krybende, gående, rullende, flydende og flyvende dansk materiel fra hær, flåde, luftvåben og hjemmeværn - sidstnævnte dog kun i week-end'en - var udkommanderet til Stevns' forsvar og måtte kæmpe mod amerikansk og engelsk materiel og - ikke mindst - mandskab.

Facebook
Opret din egen Festbog Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 4,8 (4 stemmer)
Siden er blevet set 3.175 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Vi benytter cookies til at gøre din oplevelse af sitet så god som mulig. Ved at fortsætte med at bruge sitet accepterer du cookies.
Afstemning
Har du planlagt stor fest i år?