Logo

Der er meget langt til Rungsted

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

mel: Aage Stentoft/tekst: Arvid Müller/Osvald Helmuth 1944

Sagt af Osvald Helmuth før sangen:

Åh, sikken en søndag! Det er femte gang min cykel er punkteret! Nu skal jeg snart på sjette! Ha! Åh, bare jeg havde min kat her. Jeg har en dejlig kat, en dejlig angorakat, åh, bare jeg havde den her; den labber så godt! Jeg har også en hund, en yndig hund, det er en Gordon setter: En af dem, der sætter sig i gården, ha, ha, ja! Åh, hvis jeg havde den her! Den ku’ også hjælpe mig. Den lystrer alt, hvad jeg si’r til den, det gør den! Bare jeg si’r: ”Dæk!”, skræller den en cykel!

----

Det kom sig af, at Lilli skrev,

om ikke jeg på søndag drev

en lille tur ad Rungsted til?

Uh, der bor hun ganske rart.

Jeg skrev ”Se’fø’li kommer jeg,

hvis vejret altså holder sig!”

Og vejret holdt sig virkelig,

så jeg cykled’, det er klart.

Jeg fór 1 – 2 – 3 som en lille rask tyfon

over Svanemøllebroen

med alle muskler i funktion.

Himlen, den var blå, og skoven smiled’.

Jeg pusted’ og piled’.

Men en kilometer nord for Tårbæk

punktered’ mit fordæk.

Uha - og dog! Hullet det var slet ikk’ slemt,

så jeg lappede det nemt,

men min pumpe havde jeg glemt.

Det var ganske idiotisk, helt på tværs af al fornuft,

for der er meget langt til Rungsted, når man ikke kan få luft!

Jeg trak til Springforbi, De ved,

hvor bakken løber op og ned,

der var stadig ikk’ en sjæl at se,

vej’n var men’sketom.

Så pluds’lig kom en dame frem

i en villadør, der stod på klem,

hun vinkede diskret med hånden,

De ved nok, sådan: Kom!

Jeg fór 1 – 2 – 3 op til dør’n, og sa’: ”Goddag!”

Så sa’ hun: ”Kaj, ta’ skægget af,

min mand er ta’et hjemmefra!”

Jeg blev ganske lammet og chokeret,

men før jeg fik prot’steret,

så sa’ hun: ”Min mand tog hjemmefra i morges,

så dagen er vores!”

Uha – og dog! Hun var yndig, sart og bleg,

så jeg nænned’ ikk’ å’ sige nej.

Så jeg lod, som jeg var Kaj.

Jeg forglemte ganske Lilli, men det lå vel sagtens i,

at der er meget langt til Rungsted, mår man har det rart i Springforbi!

Vi pjankede og fjasede,

og døsede og dasede.

Så indtraf katastrofen: En dør gik op på halv!

At det var Kaj, det aned' jeg.

Han aned' også noget om mig.

Vi aned’ noget hver for sig.

Hun skreg, så huset skjalv.

Jeg fór 1 – 2 – 3 ned på cyklen uden luft.

Hun råbte: ”Ih, sikke en sjuft!”

Det tog noget af eventyrets duft.

Jeg styrted’ op ad bakken, men så var kaj der,

han anråbt’ en spejder,

der hurtigt informered’ hele troppen:

”Efter ham der! Op på dubben!”

Uha – og dog! Dyrehaven lå jo nær,

så jeg spurtede til Hjortekær,

forfulgt af seksten bare knæer.

Jeg tænkte: ”Nu sidder Lilli der og venter mig med stegen!”

Men der er meget langt til Rungsted, når man kø’r på Lyngbyvejen!

Jeg nåed’ omtrent til Virum før

den sidste spejder var kørt tør.

Så kom der en betjent og sagde:

”Hør, hvad er det med Dem?

Den cykel har De jo skrællet, hr.!

De kører jo på stellet, hr.!

Hør, De skal vist i spjældet, hr.!”

Så tog han håndjern frem.

Jeg fór 1 – 2 – 3 gennem en have, ind i en park,

over en mur, ned på en mark,

der stod der en hest, den gav mig et spark.

En time efter vågned’ jeg i Holte,

bag en jerndør med bolte.

Igennem en sprække så jeg 7 betjente,

seks helt nye, og så ham jeg kendte.

Uha – og dog! Selvom ikke det var så nemt,

så beslutted’ jeg bestemt - - -

hvad jeg beslutted’, det har jeg glemt!

Men jeg længtes efter Lilli, jo det gjord’ jeg, det ved Gud!

Men der er meget langt til Rungsted, når man ikk’ ka’ komme ud!

Omsider ordned’ sagen sig

til fordel – det er klart – for mig.

Jeg fik min cykel og sprang ud og hyrede en vogn.

Vi røg med flere hestes volt,

og bilen hopped’ som en bold,

af sted til Rungsted, og så holdt vi ud for bungalowen.

Jeg fór 1 – 2 – 3 op og trykkede på knappen

ved døren til havestuetrappen,

jeg skimted’ Lilli i karnappen,

hun sad og sov med hovedet mod puden.

Så smed jeg småsten på ruden.

Så lød det sagte: ”Hvem er det, der banker?”

Så sagde jeg: ”Peter anker!”

Uha – og dog! Hun var først en smule vred,

men så gav jeg hende besked!

Altså ikke om det, De ved!

Og så fik jeg mig en pilsner, det var en langhalset med sølv!

Uh, der er meget langt til Rungsted, når man kun skal ha’ en øl!

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Opret din egen Festbog
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 4,3 (18 stemmer)
Siden er blevet set 6.040 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Vi benytter cookies til at gøre din oplevelse af sitet så god som mulig. Ved at fortsætte med at bruge sitet accepterer du cookies.
Afstemning
Har du planlagt stor fest i år?



Effektiv reklame - klik her