Logo

Begynd daen med en sang

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Melodi: Bernhard Christensen - Tekst: Poul Henningsen

Jorden har vendt sig en omgang
i sin store himmelseng.
Hvide skyer, våde træer,
enkle stille fuglefløjt.
Solen går først over Sjælland,
så blir Fyn og Jylland ramt.
Vindmotorers vingefang
reflekterer glimt på glimt.

Mælkejungers bump, skramlen og tramp,
sliddet er forlængst i gang.
Jern slår mod sten. Kotøjrstøj
er daens begyndende sang.
Fjerne hanegal, hundenes glam,
ellevilde kildevæld.
Natten ga regn. Tagdryppets takt
er daens begyndende sang.

Da da da da - Lyt! Lyt!
Syng så med, nyn så selv. Lyt! Lyt!
Vågn dog nu. Glæd dig dog!
Vist så - glem hva de gamle sa'.
Mange kloge ord - alt har de sagt,
noet må vel ha vært forkert.
Mor'nen er ny, ren og forgyldt.
Begynd du daen med en sang.

Skal du ha grædt inden aften,
så skyd bare jamren ud.
Hvert et skønt
blankt sekund
falder kun den ene gang.
Lyt til den lille avisdreng
og din morgenkryddermand.
Tænk hvad folk dog gør for dig
og din lyse kaffestund.

Gem du din avis. Der står kun ondt.
Verden går sin skæve gang.
SØvn sletter ud. Tavlen er ren,
og daen begynder med sang.
Hver gang jorden gik rundt om sig selv,
jamred den i mareridt.
Sviende røg. Lig over lig,
men daen begynder med sang.

Da da da da - Husk! Glem!
Husk det nu. Glem det så.
Vågn dog. Livet er kort og skidt,
vist så - men det er mit og dit.
Blodig var i går. Skrap blir i dag.
Tiden er forrykt og vrang.
Mor'nen er ny, ren og forgyldt.
Begynd du daen med en sang.
Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Opret din egen Festbog
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 4,4 (31 stemmer)
Siden er blevet set 9.931 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.
814512-03-2012 11:18:54 Lise Ravn
Jeg synes, PH`s beskrivelse af - en ældre storby, Kbh.? - er både poetisk og besk og alligevel optimistisk.

Afstemning
Hvad drikker du til din aftensmad?
Effektiv reklame - klik her