Anna var i Anders kær

Melodi: J. Saxtorph-Mikkelsen 1906 - Tekst: Jeppe Aakjær 1909

Anna var i Anders kær, men knibsk alligevel,
mødte dog sin hjertenskær på rugens gamle skel,
satte sig i græsset ned blandt klokkeblomster bly,
tog så op sit fingerbøl og gav sig til at sy.
Dyre du og dig!
Dingeli-og-lej,
dikkedu-og-dikkedi
og dingelu-og-lej!

Solen glimted' ellevild i Annas fingerbøl,
snerrens sennepsgule blomst hang fuld af brune møl.
Lærken sang, og luften drev med dræ og duft af pors;
Annas ankelslanke ben var lagt så let i kors.
Dyre du og dig ...

Anders sad og fingred' tavs om pibekandens fals;
så, hvor rugens vipper strøg om Annas brune hals,
hørte, hvor de sølverlo og lokked' flere til;
vipperne, de luxer små, de kysser hvor de vil.
Dyre du og dig ...

Banked' han så piben ud imod sin støvletå,
lagde kritisk øjet til og rensed' den med strå;
smed så brat det hele hen og rykked' farlig nær,
hvisked' om den brune hals og alt det fine vejr.
Dyre du og dig ...

Annas rappe, blanke nål i luften standsed' lidt;
armens fine strakte rund fortoned' sig i hvidt.
Greb han da på samme tid om hals og vipper små,
kyssed' Annas kind og mund omkap med rugen s strå:
Dyre du og dig ...

Nål og tråd ved første kys i snerren sank af skræk;
Annas nye fingerbøl det trilled' også væk;
klinten på sin lange hals sig rejste for at glo;
bittesmå mariehøns løb over Annas sko.
Dyre du og dig ...

Mens som amoriner små opsteg de brune møl,
gyldenring blev lovet hen for tab af fingerbøl.
Rugen ringled' vidt og bredt om kys og kærlighed;
hvad det mindste aks har hørt, den hele ager ved.
Dyre du og dig ...


Lutsangeren Saxtorph-Mikkelsen, der rejste omkring som troubadur, komponerede en mængde melodier til Jeppe Aakjær, som han beundrede. Men Aåkjær brød sig ikke om dem, han foretrak de 'finere' komponister Carl Nielsen og Thorv. Aagaard. Denne friske melodi fra 1906 er en af de få, der stadig synges.