(Åh, Matthias) Komp.: Olfert Jespersen Forf.: Anton Melbye
Anna elsked skiftevis
Hans og Peter og Matthis,
mest Matthis.
Anna gjorde høneben;
men Matthis var hård som sten,
kampesten.
Åh, Matthias!
Åh, Matthias!
Tag det ømme øje på.
Vis dig ej som is, Matthis,
vis mig vej til Paradis.
Åh, Matthis!
Åh, Matthis!
Men Matthis standhaftig stod,
passede sin lille bod,
dansebod.
Anna ofte kom herned,
han var kold, som hun var hed,
kærlighed.
Åh, Matthias!
Åh, Matthias! osv.
Anna, fordum fager mø,
efterhånds blev mager mø,
pø om pø.
Anna blev af elskovs-ild
mere mager end en sild,
flæskesild.
Åh, Matthias!
Åh, Matthias! osv.
Anna blev til skind og ben,
da han tog en anden en,
sikken en.
Lige midt på gravens rand
drak hun fire pæ'le vand,
skedevand.
Åh, Matthias!
Åh, Matthias! osv.
Anna kom på Assistens,
hjemme lå Matthis imens,
ak! tremens!
Mens til himmels Anna for,
sagde præsten disse ord,
hjerte-ord:
Åh, Mattias!
Åh, Matthias!
Tag det ømme øje på.
Vis dig ej som is, Matthis,
vis mig vej til Paradis.
Åh, Matthis!
Åh, Matthis!
Visen skrevet til "Sommerrevyen 1890", men oprindelig til en ungarsk melodi. Seks år senere blev teksten imidlertid halet frem igen til journalistforeningens "Vort bal" i vinteren 1896, hvor Olfert Jespersen leverede en nyskreven melodi og derved gav visen karakter af stedsegrøn.
DV, bind 1, pag. 15