Logo

Øwr i æ knold

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Tip en venFacebook

Artikel billede

Knold', ja dem er der overflod af

på Fanøs så kønne natur.

Der er store smukke, mindre små

lagt i læ under klitternes mur.

Men mine knold anses næppe for køn',

folk forbliver nok kølig og kold',

om de først ser dem nu - vinterlig gold'

- min barndoms vindhærgede knold'.

 

De ligger så frit nær min fødegård

et stenkast fra den østre gavl;

nogle mossede banker - solsveden jord

med en pyt og smålavning med skrawl 1).

Dog danner de værn mod hedens tand,

som gerne vil skade forvold'

i agre tørre af sol og sand,

der ligger - øwr under æ knold'.

 

Der var gravet et dyb ud af brinkens kød

i det herlige kridhvide sand,

til losse- men også til legeplads

blev det brugt i mit barndomsland.

Vi mored os tit med vor nabos Marie,

hun spilled en væsentlig roll'

som livsglad partner i leg o æ hie

samt øwr i de sandede knold'.

 

Fik grisene vor såkaldt: stive ben,

så sukked hun altid, min Mor:

»Ja, så må de udad det sølle skrøwl 2)

og »røre« sig lidt o æ jord!«

Af stien de skred trods stærk protest,

dog hjalp det i æ haal o hold';

men udenfor - de grynted tilfreds,

og humped så - øwr i æ knold'.

 

Vi havde ænder - urentabel kræ,

som dårligt nok tjent' deres fø',

thi de la'e blot et æg i ny og næ,

let forarget vor Mor hun sø'!

Men for gårdens børn var det skuespil,

når de årle gik a' deres kold'

og kurs blev sat mod »Per Nilen« til -

det holmede vand bag æ knold'.

 

Der mored de sig som ænder har lyst,

de dykked med kun gumpen op,

de pilled, pusled og kroede bryst,

og spejled den fjerblanke krop.

Besøgte »Holmene«, hvor æg af og til

blev fundne - ak, gamle og kold';

men trolig hver kvæld - i sluttet geled

kom de vuggende hjem - øwr æ knold'.

 

Blev vinteren lang, og med foder trang

til vor brægende flok af får,

da blev ved det svageste tegn over vang

om en snarlig groende vår

- de straks gennet ud af stalden lun

fra en trang, men skærmende fold

for at bjerge føden - en bitte kuen

østøwr - i de spirende knold'.

 

Far elskede jagtens glæder - besvær,

også den holdt ham spændstig og ung.

Han kom tit retur fra hede og kjær

med jagttasken spækket og tung.

Det letted' når byttet fra lænden gled,

hans lune kund' sig da udfold':

»Det hændte i dag, som så ofte før,

a pikket 3) jen - øwr i æ knold'.

 

Når solskiven kasted sit flammeskær

over klitbæltets bølgende tag,

og farved Himmel, Hede og kær

og forkyndte den nye dag,

da stod de betaget, min Far og Mor

og så til fra den åbne staald,

og fryded sig owr, at deres gård

lå så nær de forgyldte knold'.

 

Mit hjerte kan skælve så inderlig fri,

når jeg genser de knoldede kjær;

og heden, klitter og engdrag og sti,

der alt ligger hjemmet så nær.

Da lægges en stilhed i sindet ind,

og jeg må mine hænder fold',

og hviske en tak for den Mindets Vind,

der frisker min sjæl fra - æ knold'.

 

- Ofte knytter sig mindet til simple ting,

som nu mit til min fædrenejord;

det er sjælens - »lønlige kildespring«,

som så dybt i vort hjerte bor.

Det springer ved dag, det springer ved nat,

det kender ej tid eller sted.

Vore gode minder, er en kostbar skat

at have på livsfærden med.

 

1) Hedevækster

2) en, der er skrøbelig

3) skød

 

Af Anton Olesen

Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 0,0 (0 stemmer)
Siden er blevet set 1.719 gange - Se og skriv kommentarer herunder.
Afstemning
Hvilket køretøj vil du foretrække til bryllupskørsel?







Afstemning
Hvordan vælger I tøj til jeres bryllup?






Afstemning
Hvordan vælger du tøj til en stor fest?





Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Afstemning
Hvilken form for musik er bedst til festen?




Afstemning
Hvilket køretøj vil du helst køres i til din konfirmation?








Fortæl dine venner om os