Folkemelodi v. Olfert Jespersen Folkevise v. Olfert Jespersen
Jeg elsker den gamle, den vaklende rønne,
de herligste minder for mig trylles frem
ved tanken om dage så lyse og skønne,
som kun de kan være i barndommens hjem.
Der lærte min moder mig stedse at ære
den plet, hvor jeg lyset for første gang så -
hvor retsind og mildhed var barndommens lære,
der lærte jeg alt, hvad jeg nu lever på.
Hvor end jeg nu færdes, jeg tænker tilbage
på hjemmet, hvor dagene lykkelig randt;
ej noget kan lignes ved barndommens dage,
kun minderne lever om tiden, der svandt.
Jeg elsker den plet med det evige grønne,
de ældgamle mure, de vinduer små.
Jeg elsker den gamle, den vaklende rønne;
men det kan I andre vel ikke forstå.
Hvad "Home, sweet home" blev for den engelsktalende verden, blev denne beskedne og prunkløse sang for os danske. Den lille grønne plet med de skrånende mure og de små vinduer ... barndommens land i modsætning til det, man enten selv hævede sig op til i voksenalderen, eller forvildede sig ud i af sorg og elendighed; i begge tilfælde kan det gøre godt at tænke tilbage til dengang, da alting var nyt og uspoleret.