Færøerne. Fra »Sigurd-kvadet« Hans Christian Lyngbye 1822
1 Ormen gled af guldet frem,
det skal hvermand vide,
Sigurd sad på Granes ryg,
dristig mon han ride.
Grane bar guldet af hede,
Sigurd svinger sværdet i vrede.
Sigurd over ormen vandt.
Grane bar guldet af hede.
2 Tredive alen dybt var vandet,
hvorved ormen lå,
brystet raged op deraf,
på fjeldet halen lå.
Grane bar ...
3 Rask da var den unge Sigurd,
han med sværdet slog,
kløvede den blanke orm
sønder i stykker to.
Grane bar ...
4 Ormens hjerte stegte han,
det gik nok så trangt:
spiddet af det hårde træ
var tredive alen langt.
Grane bar ...
5 Sigurd blev om hænder hed,
strøg sig da om munden:
fuglesang og dyresprog
straks han fatte kunne.
Grane bar ...
6 Fafners rige skat af guld
Sigurd monne få,
da han vog den blanke orm
på Gnitahede lå.
Grane bar ...
7 I den årle morgenstund
førend sol oprandt,
fir'ogtyve kister guld
på Granes ryg han bandt.
Grane bar ...