Logo

Gode råd til brudeparret

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Melodi: Skamlingsbanken

TIL BRUDEN:
Nu, da du skal vandre ind i ægtestanden,
må vi se at råde dig så godt, vi kan:
Du bør hurtigt skaffe horn til ægtemanden,
med at finde sig en fyr begynder man.
Maden den bør aldrig stå parat på bordet,
lad ham bare vente mindst en times tid !
Du - og ikke altid han - skal føre ordet.
Du skal drive, medens han skal hænge i.

Du skal lære ham at stoppe sine strømper,
bukseknapper skal han osse ku' sy i.
Han skal vaske gulv - og op - den arme stymper,
det skal være dig, der har hver aften fri.
Efter morgenbordet skal han daglig trave.
Får I børn, så lad ham blot gi' barnet bryst.
I det hele taget er han kuns din slave,
han skal være dig til nytte og til lyst !

TIL GOMMEN:
Du som ægtemand bør føle dig som herre
over hjemmet, over konen, over alt !
Du skal ha' en »skat« til grin og sjov med mere,
- være konen tro, det er for originalt.
Du skal ikke bruge penge på madammen,
det er bedst, når selv du hele møllen bru'r.
Er du ude, skal det ske i fryd og gammen,
hjemme skal du være gnaven, tvær og sur.

Du skal flirte med hver lille skat på gaden,
det er noget alle ægtemænner bru'r.
Ikke skynde dig for meget hjem til maden;
men strø aske og brænd hul i lysedu'er.
Kyssene dem skal du gemme til »den anden«,
du skal smække hårdt med døren, når du går.
I det hele taget vise DU er manden,
som i vid og ånd langt over konen står.

TIL BEGGE:
Dersom blot I begge disse råd vil følge,
så vil ægteskabets lykke blive god;
men desværre kan vi ikke for jer dølge:
I skal gøre netop lige tværtimod.
Allesammen - korte, lange, tynde, tykke -
nu vort glas i hånden vil vi alle ta',
og så slutte med at ønske jer TIL LYKKE!
I skal længe leve højt HURRA - HURRA! ! !
Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Opret din egen Festbog
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 4,3 (6 stemmer)
Siden er blevet set 17.113 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Afstemning
Hvad er din mening om kongehuset?
Effektiv reklame - klik her