Til nordlige lande vi vildænder kommer,
og bygger om våren vort hjem for en sommer
en rede så lun af vor kærligheds dun
en rede så lun af vor kærligheds dun.
Og jeg er en vildand, der byggede rede
et forår, en aften, før solen var nede,
en rede så lun af vor kærligheds dun
en rede så lun af vor kærligheds dun.
Om sommeren fik vi de dejligste unger,
de pipped´ af glæde med hjerte og lunger,
en rede så fuld, af det dejligste kuld
en rede så fuld, af det dejligste kuld.
Vi svømmed´ en aften, hvor sivene skjuler,
da lød der et skud, og så peb det med kugler,
en verden i fred, måtte flygte af sted
en verden i fred, måtte flygte af sted.
Min mage blev ramt, og så rødmede sivet
Jeg råbte til ungerne "flyv nu for livet"
En rede så fuld af det dejligste kuld
En rede så fuld af det dejligste kuld.
De fløj som af fuldvoksne vildænder båret,
jeg fulgte dem ikke, min vinge var såret.
En rede så fuld af det dejligste kuld
En rede så fuld af det dejligste kuld,
Min vinge er svag, men min vilje til livet
Skal endnu engang bygge rede i sivet
en rede så lun af vor kærligheds dun
en rede så lun af vor kærligheds dun.
Tekst: Revyforfatter og skuespilleren Knud Pheiffer (1906-61) til en gammel melodi, der er arrangeret af den svenske komponist Leon Landgren (1910-93).
Vildandens sang er med stor succes blevet fremført af Lulu Ziegler.