Som året går

Mel.: Peter Møller 1974 - Per Nørgård 1976

Menneskelivet - Årstiderne - 720

1

Som året går,
skal vore sind
nu vandre gennem
vinter ind.

Som træet nu
står tomt og bart,
skal vi dets tanke
skue klart:
2

Hvordan det stod
på bitte fod,
men dybt i jorden
fæsted rod

og voksed til
en kæmpe-eg,
ud i hvis grene
livet steg.

3

Det træ er dødt.
Nu dækker sne
de marker, som
før sang af le

og klang af råb
og motorlarm,
til jorden var
i frostens arm.
4

I sjæle,
som i verden bor,
nu dækker sne
den ganske jord,

og livets sommer
sover dybt
i glemsels og i
vinters krypt.
5

Sig da til hvert
et frygtsomt sind:
et nådens barn
er draget ind,

kan ikke ses
af hver og én.
Du ser ham kun,
hvis du er ren (1),
6

og hvis du faldt
som frøet ned
i jordens mørke
evighed.

Hvis du er helt
alene, du,
så skal du se
din frelser nu.
7

Han er som liv
i frugt og frø,
der måtte falde
dybt og dø

og færge livets
nye år
igennem vintrens
larm og sår.
8

Han gror af jeg’ets
hjerterod.
Han er dit liv. Du er
hans blod.

Der er så stille
på vor jord.
Se, sneen dækker
nådens ord:
9

De, der har mistet
alt, som I,
dem vil jeg tage
bolig i,

usynlig
for alverdens sind,
og bie dér
på sommervind.
10

Og ingen sjæl
skal se det ske,
der ikke våger
under sne

på denne kolde
vinterdag
i livets skjulte
spirelag.

(1) 1 Joh 3,3; Matt 5,8.  Ole Sarvig 1952.