Logo

Se, når to hjerter mødes så kærligt til sølv

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

Mel.: Der stod en bænk i haven/ Titte til hinanden


Se, når to hjerter mødes så kærligt og så hed,
så sværger de hinanden en evig troskabsed
de ser en fremtid for sig så lys og lykkelig,
og begge nynner sagte den kendte melodi:
Titte til hinanden titte til hinanden
hvile i hinandens favn,
hviske, åh så ømt hinandens navn,
kæle for hinanden nusse for hinanden
stryge i hinandens hår,
sådan går omtrent det første år.
Og så en to tre hver morgen, før han går på gaden
gi'r han fruen et kys til morgenmaden.
Vinke til hinanden vifte til
alting er så varmt og hedt.
(Ægteskabets billede nummer 1)

Men når der så er gået, ja blot et lille år,
hun ikke mere kysset til morgenmaden får,
hun er lidt morgengnaven og ser ej på sin mand,
han kommer hjem lidt træt, og det former sig sådan:
Nikke til hinanden hilse på hinanden
begge sætter sig til bord,
ingen af dem mæler blot et ord,
"Tak for mad" si'r manden ligger på divanen
kommer op og læser lidt,
noget efter blunder han så blidt.
Og så en to tre han gi'r et sæt og taber bogen,
så sidder han og snorker lidt i krogen.
Skæve til hinanden skule til hinanden
hører så lidt radio.
(Ægteskabets billede nummer 2)

Og siden hen med tiden det bedrer sig jo ej,
hun skælder ud og smælder, hvis han går på galej;
og kommer han lidt "tidligt" og har en lille "fjer",
så går det gerne for sig på denne her mane'r:
Vrisse af hinanden snerre af hinanden
du er dog en værre skurk,
og du er en gammel sur agurk,
skule til hinanden puffe til hinanden
begge bruger vældig mund,
sikke dog en herlig aftenstund.
Og så en to tre er de i totten på hinanden,
han slår i bordet "Sig mig, hvem er manden?"
Der bli'r stor batalje sikken en kanalje
"Ih, hvor jeg har vær't et fæ".
(Ægteskabets billede nummer 3)

Men hvorfor skal vi synge så trist en vise, thi
hos bruden og hos gommen har der været harmoni,
for 25 år gik i kærlighed og tro,
de hygged' om hinanden og deres fælles bo:
Tittet til hinanden tittet til hinanden
smilt lidt af hinandens fejl,
ingen været stædig, hård og stejl,
snakket med hinanden drøftet med hinanden
begge været mild og god,
trøstet, hvis der gik dem lidt imod
Og så en to tre til sølvbryllup I nu er nået,
de femogtyve år er hastigt gået.
Sølverparret leve! vi vil alle ønske,
at de længe leve må,
mange lykkelige dage få.

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Opret din egen Festbog
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 5,0 (4 stemmer)
Siden er blevet set 9.725 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Afstemning
Skal Danmark have nye sikre atomkraftværker?
Effektiv reklame - klik her