Jeg ved et sted, som jeg længes imod,
når jeg er nedtrykt og træt.
Hjemme i byen, jeg engang forlod,
ligger den fredfyldte plet:
Barndommens sollyse dage svandt hen
nede ved mølleåen.
ofte i drømme jeg leger igen
nede ved mølleåen.
Og når jeg står på den ældgamle bro,
fyldes mit sind med en lindrede ro.
Tanker og minder får fred til at gro
nede ved mølleåen.
Glemt bli’r al modgang i senere år,
glemt bli’r al uro og strid.
Minderne kommer og minderne går,
her gik min dejligste tid:
Barndommens sollyse dage svandt hen
nede ved mølleåen.
ofte i drømme jeg leger igen
nede ved mølleåen.
Og når jeg står på den ældgamle bro,
fyldes mit sind med en lindrede ro.
Tanker og minder får fred til at gro
nede ved mølleåen.
........................................................................................................................