Logo

Kroket

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

Kroket

De officielle Kroket-regler

Kroket spilles på en bane (helst en jævn græsplæne), der er ca. 30m lang og ca. 20m bred. Spilleredskaberne består af lige så mange kugler og køller, som der er deltagere i spillet, samt 10 buer og 2 målpæle. Er der 4 deltagere, spilles kroket i almindeligvis mellem 2 modpartier, hvert bestående af 2 makkere med hver sin kugle.

Kroket er et meget interessant sommerspil, og det går ud på, at man skal drive sin kugle gemmen samtlige buer og ramme pælene efter de regler, som gælder for spillet. Banen skal passeres to gang, først på udturen i retning fra startpælen mod vendepælen og derefter på hjemturen, som foregår i modsat retning.

Når buer og pæle er anbragt på banen således som vist på figuren, kan spillet begynde. Først må det dog afgøres i hvilken rækkefølge, der skal spilles. Dette kan gøres ved simpel lodtrækning, mens den erfarne kroketspiller - heriblandt er selvfølgelig Tourens spillere at regne - vælger den mere krævende mulighed. Denne foregår på den mulighed at spillerne anbringer deres kugle i samme afstand fra startpælen, f.eks. 3 meter. Alle spillerne slår nu samtidig deres kugle i retning mod pælen, idet de søger at komme til at ligge denne så nær som muligt. Den nærmeste bliver sidste spiller (nr. 4) og den som ligger længst borte fra pælen bliver første spiller (nr.1), mens de mellemliggende får henholdsvis nr. 3 og nr. 2. Ved makkerspil bliver det samtidig afgjort at nr. 3 og 1 og nr. 2 og 4 skal være makkere.

Nu anbringes kuglen midvejs mellem startpælen og bue 1. Kuglen slås gemmen bue 1, hvilket giver et frislag, men bedre er i ét slag at slå kugle gennem både bue 1 og 2, da man herved opnår 2 frislag, af hvilke man kan benytte det ene til at gå i stilling til bue 3 og det andet til at gå gemmen buen. Herfra slås kuglen til midterbuen (4 og 5), der skal passeres både fra a og b, og kuglen kommer ud henholdsvis ved d og c.

Ved at gå gennem midterbuen opnår man 2 frislag. Det er bedst først at gå gennem ved b, da man ved sidst at gå gennem a kan opnå en bedre stilling til bue 6. For passeringen af bue 6 opnår man 1 frislag, som kan benyttes til at gå i stilling til buerne 7 og 8. Ligesom ved buerne 1 og 2 kan man vælge mellem at gå igennem i ét eller to slag; ligger kuglen uheldigt for bue 7, vil det i reglen være bedst at nøjes med at gå gennem én bue ad gangen. Når bue 8 er passeret skal vendepælen rammes, hvilket giver et frislag som benyttes til at gå gennem buerne 8 og 7, går man igennem begge buer i ét slag, opnår man 2 frislag, som benyttes til bue 9 (efter samme fremgangsmåde som ved bue 3).

Fra 9 fortsættes til midterbuen (4 og 5), men denne gang slås kuglen først igennem c og derefter gemmen d for at komme i stilling til 10, der nu passeres.

Til sidst skal buerne 2 og 1 passeres, men man må passe på ikke at ramme startpælen i gennemgangsslaget, idet man i så fald slår sig "død", det vil sige, man skal begynde forfra eller udgå af spillet; i sidste tilfælde betragtes spillet som tabt. Efter at have passeret alle buer betegnes man som frispiller (dette er kun gældende ved makkerspil - læs mere om dette under nedenstående punkt).

En kugle regnes for at være kommet igennem bue, når man kan lægge kølleskaftet mellem buen og kuglen uden at røre denne. Ligger kuglen i bue, har man, når det bliver ens tur kun ét slag; man mister altså retten til det frislag, man ellers får for at gå gennem bue. En kugle der ligger i bue, må ikke benyttes til krokade (se nedenstående) og det samme gælder for en kugle, der ligger mellem 8 og vendepælen, men man går først til pæls når man har haft modstanderens og makkerens kugler i krokade.

 

KROKADE

Gennemgang af buerne - dog ikke buerne 1 og 2 på udturen - giver i frislaget ret til krokade, som består i med sin egen kugle at ramme modstanderens eller makkerens kugle. Der er 2 regulære former for krokade, nemlig den "faste" og den "løse, og endelig den såkaldte "falske" krokade.

Den faste krokade udføres ved at anbringe sin egen kugle tæt op ad den krokerede kugle og derefter sætte den venstre fod ovenpå ens egen kugle, således at denne ikke flyttes i slaget; under udførelsen af såvel den faste som den løse krokade må man aldrig berøre modstanderens eller makkeres kugle med køllen - man flytter altså sin egen kugle hen til den krokerede kugle og ikke omvendt. Den faste krokade benyttes som oftest til at drive modstanderens kugle så langt ud af stilling som vel muligt. Man taber sin ret til at fortsætte slagserien, når den faste krokade mislykkes; det vil sige at ens egen kugle ryger med i slaget.

Den løse krokade udføres ligesom ved den faste krokade ved at anbringe sin egen kugle tæt op ad den krokerede kugle, men man slå her uden at holde på kuglen med foden, og ens egen kugle løber således med i slaget. På den måde kan man med noget øvelse ved at anbringe sin kugle enten lige for eller mindre skævt for den krokerede kugle dirigere begge kugler omtrent derhen, hvor man ønsker de skal ligge. Undertiden udføres den løse krokade på en anden måde, idet man når man f.eks. har krokeret makkerens kugle, der måske ligger i fin stilling for en bue, lader denne kugle ligge og i stedet for anbringer sin egen kugle i et køllehoveds afstand fra makkerens kugle; denne form for krokade giver 2 frislag, og man har ret til at krokere i begge slagene.

Den falske krokade består i at man forsøger at ramme modpartens kugle for at bringe denne ud af en måske fordelagtig stilling, uden at man derved opnår frislag, fordi man ikke kommer fra bue.

Den dygtige spiller - og her menes i særdeleshed Tourens spillere - vil ved hjælp af krokaderne undertiden være i stand til at komme banen igennem i én slagserie. Når han stadig passer på at anbringe den fremmede kugle på den rigtige side af den bue han skal igennem, må han, når han er kommet igennem buen med sin kugle igen krokere den fremmede kugle på den rigtige side af den bue han skal igennem, må han når han er kommet igennem buen igen krokere med den fremmede kugle på den modsatte side af buen, således at den atter kan benyttes til krokade.

Ved hjælp af krokaderne er man også i stand til at hjælpe sin makker i en bedre stilling.

 

FRISPILLEREN

Når man er blevet frispiller, kan man på forskellige måder hjælpe sin makker, der måske ikke er nået så langt, iden en frispiller altid har ret til at krokere en hvilken som helst kugle. Ligger ens makker f.eks. uheldig i stilling for bue 10, kan frispilleren krokere makkerens kugle og derefter ved krokade hjælpe den i en bedre stilling for buen.

Frispilleren har også ret til at slå makkerens kugle gennem bue i en fast eller løs krokade, men makkeren får ikke noget "bueslag" herfor, når det bliver hans tur til at spille.

Enten man er mod- eller medspiller har man ret til - uden først at gå gennem buen - at krokere en frispillers kugle og derefter udnytte de frislag, som en krokade giver.

Når man er blevet frispiller, gælder det om at tage såvel begge modstandernes kugler som makkerens kugle i krokade og derefter gå til pæls, er den ene af modstanderne f.eks. ikke frispiller, men når at blive det, skal den nye frispiller tages i krokade igen, før man kan gå til pæls.

Den ene makker kan godt gøre partiet færdigt nemlig ved at slå makkerens kugle til pæls med en krokade og derefter selv gå til pæls men det er en forudsætning, at makkeren også er en frispiller og har krokeret de øvrige kugler som ovenfor nævnt. Så snart et makkerpar er gået til pæls enten som nr. 1 og 2 eller nr. 1 og 3 har de vundet partidet. Såfremt makkerne kommer ind som nr. 1 og 4 eller nr. 2 og 3 betragtes partiet som uafgjort.

..........................................................................

 

Kroket som vi her i Danmark almindeligvis kender som en leg i haverne, er i virkeligheden også en meget dyrket sportsgren mange steder og reglerne betydelig mere stramme end dem, der oftest bruges, når vi leger i haven. Kroket spilles af to eller fire spillere. Meningen er at spille to kugler med en kølle tværs over en bane, der består af buer og en centerpind. Spillet vindes af den spiller eller det hold, som kommer banen igennem først med begge kugler, eller scorer de fleste points inden for en i forvejen fastlagt tid.
Kroket spilles ikke organiseret i Danmark.

Banen er i almindelighed en rektangulær græsplæne, begrænset med hvide linier, der gerne gives navn efter verdenshjørnerne.
Buerne er lavet af rundjern og malet hvide. Toppen af den første bue (1) er blå, på den sidste (2) rød.
Pinden (3) er af træ.
Flagene (4) er blå i det første hjørne, rød i det andet, sort i det tredje og gul i det fjerde.
Hjørnepindene (5). På hver side med et lille mellemrum fra flaget anbringes hjørne pindene.

Køllen kan være af en hvilken som helst længde. Køllehovedet skal være af træ, men man må godt bruge metal til at afveje og styrke køllen med.

Kuglerne skal have samme vægt, 15 3/4 - 16-1/4 ounze og en diameter på 9,2 cm. En spiller eller et par tager den blå og den sorte, modstanderne den røde og den gule.

Køllens slagflader kan have forskellige faconer, men skal være ens og parallelle på en kølle. Kun en ødelagt kølle kan skiftes i en runde.

Officials. Man udpeger særlige dommere til konkurrencekroket, men i almindelighed kan spillerne selv klare dommeropgaverne.
Påklædning. Spillerne bærer sko med gummisåler med flade hæle.
I konkurrencer er hvide dragter almindelige.
Scoring. Et point for at sende en kugle gennem den næste bue, og et point når den rammer pinden, der afslutter banen. Derfor kan hver kugle score 13 points, hvilket giver maksimumpoints 26 for den enkelte spiller, der spiller to kugler, eller et par.

Start af spillet. Spilleren der skal starte, spiller den ene af sine kugler fra et punkt på den ene eller den anden "balk linie« (tværgående stoppelinie i hver ende af banen). Når hans tur er forbi gør modstanderen det samme. Den tredje og fjerde kugle bliver på lignende måde sat i spil.
Spilletid. Matchen slutter, når den ene part er gået banen igennem med begge kugler dvs. igennem 12 buer og mod pinden.
Hvis der ikke er en vinder efter en aftalt tid slutter den person der i øjeblikket spiller sin omgang, hvorpå modstanderen får en omgang. Derefter vinder den eller det hold, der har flest point.

Klemmer. Der hører til spillet klemmer af samme farve som kuglerne. En klemme sættes på buen for at vise, hvilken bue en bestemt kugle nu skal igennem. De klemmes fast på toppen af buen (6) for de første seks buers vedkommende og på siden af buerne (7) på de sidste seks. Spilleren flytter sin klemme efter at have slået en kugle igennem en bue og anbringer den på den næste rigtige bue, når hans tur er forbi.

Spil-rækkefølge. Man skiftes til at slå gennem hele kampen. Kun en af en spillers to kugler må spilles i en omgang, men man må selv vælge hvilken. Almindeligvis er en omgang kun et slag, men man opnår ekstra slag hvis:
a) kuglen sendes igennem sin næste bue (det giver et ekstra almindeligt slag, et såkaldt fortsat slag);
b) ved at lave roquet.

At lave en roquet (dvs. med sin kugle ramme en andens) følges altid af et kroket-slag og dernæst (medmindre den ene af kuglerne er blevet sendt ud af spillet) af et fortsat slag.
Hver kugle kan kun blive roquet-ramt en gang i en omgang medmindre spillerens kugle samtidig scorer point ved at gå igennem en bue.
Hvis spillerens kugle rammer to andre kugler i et slag er det kun den kugle, der rammes først som er roquet-ramt.

Kroket-slaget. Spilleren, der skal slå, placerer sin kugle tæt op ad den roquet-ramte kugle. Han slår så til sin kugle og flytter på denne måde den krokerede.
Det er en fejl, hvis den krokerede kugle ikke rører sig. Så lægges kuglerne tilbage i oprindelig position og spillerens tur er forbi.

Fejlslag. Man må ikke, når man slår i kroket:
- røre køllehovedet med hånden (1);
- sparke eller slå køllen ind i kuglen (2);
- støtte køllen eller den arm, der fører køllen, mod nogen del af kroppen, f.eks. benet eller foden;
- støtte kølleskaftet eller hænder og arme på jorden;
- slå til kuglen med en anden del af køllen end selve slagfladen;
- skubbe eller trække sin kugle væk, når den rører en anden uden at slå den regulært;
- slå til kuglen to gange i samme slag (dobbeltslag);
- flytte en stilleliggende kugle ved at slå til en bue eller pinden med køllen;
- slå en kugle direkte ind imod en bue (3) eller pinden, hvis den i forvejen berører dem;
- berøre en andens kugle med sin kølle eller nogen kugle overhovedet med andet end køllen;
- undlade at få en krokeret kugle til at flytte sig i et kroketslag.

Straffen efter en slagfejl (på den betingelse, at den er blevet påtalt inden næste slag) er afslutningen på spillerens tur. Ingen points noteres.
En kugle i hånden er en kugle, som skal flyttes fordi:
- en del af den er over kanten af spilleområdets grænse (4);
- den er i fare-området (en spiller, som har slagtur, kan kun tage sin kugle op i hånden som afslutning på sin tur; (andre kan risikere at skulle tage deres kugle opefter hvert slag). Når en kugle tages op, skal den, før næste slag, placeres på 90 cm-linien (yard-linien) på det sted, hvor den gik over. Hvis to eller flere kugler skal genplaceres bestemmer slagspilleren rækkefølgen.

Forhindringer. Slagspilleren må flytte sin eller en andens kugle, hvis en eller anden forhindring uden for banen efter al sandsynlighed kan genere hans slag.
Alle løse forhindringer (f. eks. blade) kan flyttes og slagspillerens kugle eller hvilken som helst kugle, som han prøver at krokere, kan flyttes fra et »slidt« hjørne. Der kan gives særlig tilladelse til at bedre forholdene, hvor der foreligger skader (f.eks. huller i græsset, lavet af køllen) og en spiller må tørre sin kugle af til enhver tid. Ingen spiller har lov til at sætte ledemærker, hverken på eller uden for banen. Hvis en del af en bue eller pinden er i en lige linie mellem hans kugle og alle de andre, eller hvis en del af pinden eller buen vil komme i karambolage med køllen i et roquet-slag må spilleren spille sin kugle fra et hvilket som helst punkt på en stoplinie (balk line), såfremt hans modstander er ansvarlig for, at kuglen ligger som den gør.

Double. I double er reglerne generelt som i single, dog medfølgende væsentlige undtagelser:
- spille rækkefølgen skifter, men hver spiller spiller den samme kugle hele vejen igennem;
- slagspillerens partner får samme straf som slagspilleren hvis en kugle bliver rørt ukorrekt;
- en spiller må gerne råde sin partner, sætte hans kugler op til kroketslaget og vise den retning, køllen bør svinge, men han skal være et godt stykke fra ham, når det egentlige slag finder sted;
- hver spiller har lov at slå om, hvis han har fået forkert information.

Handicaps. Der er et særligt accepteret handicapsystem, der rangerer fra 16 til minus 3.
I single gives der en ekstra slagtur for hver grad af forskel i handicappet (kaldet en bisque).
I double gives der en halv ekstra slag runde for hver grads forskel i handicap.

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Opret din egen Festbog
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 4,0 (3 stemmer)
Siden er blevet set 6.456 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Vi benytter cookies til at gøre din oplevelse af sitet så god som mulig. Ved at fortsætte med at bruge sitet accepterer du cookies.
Afstemning
Har du planlagt stor fest i år?



Effektiv reklame - klik her