tekst: Henry
Carlsen (1899 – 1955)
Jeg har sejlet på kulden og varmen,
fik altid dog slukket min tørst,
men aldrig så glemmer jeg barmen,
hvor jeg hygged’ mig bedst og fandt trøst.
Jeg vil synge en sang for Mathilde,
den skal lyde fra havn og til havn.
Jeg vil synge en sang for Mathilde,
om sorg og om glæde og savn.
I Kina blev jeg også fristet,
men kineserne har jeg brændt a’,
for tankerne ind på mig listed’,
og kan du tænke, hvad tankerne sa’e?
Du skal synge en sang for Mathilde,
den skal lyde fra havn og til havn.
Du skal synge en sang for Mathilde,
om sorg og om glæde og savn.
På Hawaii der kom jeg i klemme
i bastskørt, hun gjorde mig gal,
så jeg tænkte på måtten derhjemme,
og så blev jeg sentimental.
Og så sang jeg en sang for Mathilde,
den skal lyde fra havn og til havn.
Og så sang jeg en sang for Mathilde,
om sorg og om glæde og savn.
I Sverige der syn’s jeg er stiligt,
og Överste Brännvin vi fik,
det kan være, vi fik lidt for rig’ligt,
for både ”helan” og pigen de gik.
Men så sang jeg en sang for Mathilde,
den skal lyde fra havn og til havn.
Men så sang jeg en sang for Mathilde,
om sorg og om glæde og savn.
........................................................................................................................