Logo

Hestevæddeløb Galop

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Tip en venFacebook
Der er to former for galopløb - væddeløb på flad bane og væddeløb på bane med forhindringer.
Sidstnævnte type er igen opdelt i to former de såkaldte Steeplechase med faste forhindringer, og Hurdleløb, udelukkende med flytbare forhindringer.
Danmark har kun en decideret galop-bane, Klampenborg, men der rides også galop på de kombinerede trav- og galopbaner i Ålborg. Århus, Billund og Odense.

Banen. Banetyperne varierer meget verden over. Baneoverfladen kan således bestå af græs, som er det mest almindelige i Europa eller grus eller jord.
I frost og sne-perioder løbes der endvidere på halmbelagte baner eller på et hårdt sammenpresset snelag. Banens form er almindeligvis oval, men i visse lande, f.eks. England, findes der lige baner. På såvel ovale som lige baner er distancen til mål markeret ved distancemærker, enten med oplysning om antal meter eller som i England ved antal furlongs. For samtlige løbstyper under et kan distancerne variere fra lidt under 1 km til godt 7 km. I Danmark er de længste distancer mellem 4 og 5 km. De fleste baner er beregnet til såvel flad løb som forhindringsløb, men specielt i England findes i stor udstrækning baner, som kun kan benyttes til en løbstype.

Påklædning. En jockey skal i væddeløb bære:
1 påbudt anerkendt styrthjelm, samt hue i ejerens farver;
2 bluse i ejerens farver samt ridebukser;
3 ridestøvler;
4 sporer (sjældent brugt) ;
5 anerkendt pisk.
Sadlen er jockeyen eneansvarlig for, medmindre han er lærling.
I så fald er ansvaret hans læremesters (træneren).
Den består af:
6 sadel;
7 sadelgjord;
8 stigbøjler;
9 sadelunderlag, evt. blydækken og startnummerdækken.
i visse tilfælde løber en hest med øjenhætte kaldet blinkers. Blinkers vejes i nogle lande med ved en jockeys udvejning før et løb. Blinkers må kun benyttes og skal benyttes, når der forud for løbet er givet meddelelse herom, eller når blinkers er medvejet. Blinkers, der blænder hesten eller er konstrueret således, at de kan åbnes og lukkes er forbudte.

Jockeyen. En jockey skal have en særlig licens for at kunne ride i anerkendte væddeløb. Han kan være selvstændig (undtagen hvis han er i lære) eller han kan være ansat af en træner eller hesteejer. Når en jockey har accepteret et ridt kan han kun udskiftes på grund af sygdom eller i tilfælde, hvor det skønnes rimeligt, og da kun med en rytter af samme standard.
I tilfælde, hvor en rytter på løbsdagen ikke kan ride en af ham accepteret vægt, kan han udskiftes med en anden, men vil blive idømt en straf, almindeligvis en bøde.
I gentagelsestilfælde kan han idømmes karantæne.

Hestene. En hests alder regnes fra 1. januar i det år, den blev født. En vallak er en kastreret hingst. En hest skal være to år, før den kan løbe fladløb, tre år for hurdleløb og fire år for at kunne deltage i steeplechase.
Hestens alder. I fladløb er der væddeløb, som kun om. fatter bestemte årgange: 2-åringerne, 3-åringerne og 4-åringer og ældre heste. Hestenes køn. Visse væddeløb er kun for heste af samme køn. Således løb der kun er for hopper (bl.a. det klassiske løb Oaks). Sjældent forekommer løb udelukkende for hingste og vallakker.

Steeplechase. Hovedparten - op mod 3/4 af forhindringerne - bør være faste.
Størrelse og antal kan variere fra land til land, men hovedregelen er, at forhindringerne skal være mindst 1,40 meter høje. I Danmark vil en steeplechase-bane være opbygget med mindst 7 forhindringer for de første 3000 meter og derefter 1 forhindring yderligere for hver 300 meter.
Blandt forhindringerne indgår en vandgrav, der som regel er mindst 3,75 m bred og ca. 60 cm dyb. Foran graven (på springsiden) er en maksimalt 1 m høj hæk. I bl.a. England indgår endvidere i mange tilfælde en grøfte-forhindring for hver ca. 1600 meter. Denne er ca. 1,80 m bred og 60 cm dyb og med maksimalt 65 cm høj hæk på springsiden.

Hurdleløb. Alle forhindringer er mindst 1 m høje. I hurdleløb på 2400 m anbringes mindst 6 hurdler (hække), og for hver fulde 300 m længere distance mindst 1 hurdle yderligere. Alle hurdler er lavet sådan, at de er lette at vælte, og en hest, som rammer en hæk, vil for det meste være i stand at fortsætte løbet.

Officials (funktionærer). Det er nødvendigt med mange forskellige officials ved afvikling af hestevæddeløb. Da hestevæddeløb som regel er kombineret med totalisatorspil, er især løbs-juryen, kaldet voldgiften, en af de vigtigste. Voldgiften består af flere personer, som overvåger, at alle regler strengt overholdes.
Andre officials er:
-løbs-sekretæren, som har ansvaret for afviklingen af arrangementet og banen i dens helhed;
- chefen for vejning af jockeys (kaldet vægtforstanderen) ;
- paddock-chefen;
- handicapperen - der har ansvaret for tildeling af vægte i handicapløb;
- måldommerne, som afgør rækkefølgen i mål og offentliggør det endelige resultat;
- starteren, som har ansvaret for, at starten af et løb sker korrekt.
Herudover findes læge, dyrlæge, beslagsmed, målfotograf, kameramand, som filmer eller TV-»taper« store dele af løbet til hjælp for voldgiften.

Løbs distancer. Disse kan opdeles i tre grupper stayerløb, mellemdistanceløb og sprinterløb. Stayerløb varierer i distance fra 2000 m op til 4.500 m og er specielt meget populære i England og Australien. Stayerløb er for de mest udholdende heste. Mellemdistance-løb varierer i distance fra 1400 m op til 2000 m, og sprinterløb, som er meget populære bl.a. i USA, varierer fra 800 m op til 1400 m.
I steeplechase varierer distancerne fra ca. 2500 m op til godt 7000 m (1 1/2-4 1/2 miles) og for hurdleløbenes vedkommende fra ca. 2500 m op til 5000 m (1 1/2-3 1/4 miles).
Løbsdistancer. Disse kan arrangeres løb for forskellige kategorier, bestemt enten ved hestens alder eller efter, hvor meget de har vundet af henholdsvis løb og penge.
Klassiske løb er forbeholdt 3-årige heste.
Vægtsystemet. Den vægt, en hest skal bære (rytteren samt dennes udstyr) kan reguleres med blyvægte, der placeres i et specielt indrettet blydækken, som placeres under sadlen.
Alders-vægtløb. I løb for heste med samme alder er vægten ens. Dog kan et alders-vægtløb være udskrevet således, at heste, der ikke har vundet løb før, bærer mindre vægt.
I alders-vægtløb for heste med forskellig alder, bærer de yngre heste mindre vægt (vægten bliver mindre for hvert år fra 5 år og nedefter). I alders-vægtløb bærer hopper uanset alder 2 kg mindre end hingste og vallakker af samme årgang.

Handicap-løb. I disse løb forsøger man at udligne styrkeforholdet mellem de enkelte heste ved hjælp af vægt således, at alle startende heste anses for at have lige stor chance for at vinde.
Vejningen. Før et løb skal alle jockeys vejes. En hests træner er ansvarlig for, at hesten bærer den korrekte vægt, der foruden jockeyen omfatter en del af dennes udstyr (hele sadeltøjet med tømmer).

Starten. Før et løb bliver hestene præsenteret for publikum og dommer. Starten foregår almindeligvis fra startbokse, men hvor dette ikke kan lade sig gøre, da ved hjælp af flag. Der er forud for løbene trukket lod om startspor således, at nr. 1 kommer på inderbanen. Starteren har autoritet til at diskvalificere en hest, der er uregerlig ved starten. En hest anses for at være startet fra det øjeblik, den er under starterens kommando.
Ved tyvstart eller fejl i startmekanismen kan starten annulleres og tages om.
Hvis hestene ikke vender tilbage til startstedet efter annullering af en start, men fortsætter til mål, vil løbet blive annulleret.
Men hvis blot en af de startende heste vender tilbage til startstedet, vil den efter en »walk-over« blive erklæret vinder.

Løbet. Hver jockey skal give sin hest mulighed for at yde sit absolut bedste.
Hvis en rytter bliver kastet af hesten, har han lov til at springe i sadlen igen, men det skal ske der, hvor han faldt af. Rytteren må gerne få hjælp til at indfange hesten og komme i sadlen igen.
Hvis en hest løber uden om en forhindring eller passerer et banemærke på den forkerte side, skal den vende tilbage og ride banen korrekt, ellers bliver den diskvalificeret.
En hest bliver ligeledes diskvalificeret, hvis dens jockey ødelægger en anden hests chance ved at ride ureglementeret. En hest kan diskvalificeres eller få sin slutplacering ændret hvis:
- den i forhindringsløb på strækningen fra den sidste forhindring til mål generer en anden hest;
- den på noget tidspunkt i et flad løb generer en anden hest.

Eftervejning eller kontrolvejning. Efter et løb bliver jockeyerne i præmierækken samt den første uden for præmierækken vejet igen.

Opløbet. Hvis to eller flere heste tilsyneladende passerer målstregen samtidig, bliver placeringen afgjort efter hvilken hest, der med mulen først passerede linien mellem de to stænger eller mærker, der markerer mållinien. På de fleste baner klarer man sådanne problemer let ved hjælp af moderne målfotoudstyr.

Dødt løb. Hvis to heste har mulen over målet på nøjagtig samme tid, er der tale om et såkaldt »dødt løb«. De deler førstepladsen, og hvis der er tale om præmiesummer, deler de præmiesummen for første og andenpladsen ligeligt. Det samme gælder for »dødt løb« ved placeringer længere nede i rækken.

Walkover. Hvis kun en hest starter i et løb (f.eks. som nævnt under »Starten«), skal alle for løbet gældende bestemmelser overholdes. Dog behøver hesten efter starten kun at ride i den for løbet angivne retning over mållinien.
Præmier og gevinster. Afhængigt af, hvor løbene finder sted, og hvilke løb der er tale om, er der verden over en lang række forskellige præmie- og gevinstsystemer på væddeløbsbanerne.
De fleste steder er der en statskontrolleret totalisator, hvor publikum kan spille og hente gevinster i rede penge. For hesteejere og ryttere er der forskellige præmieformer, og i de fleste tilfælde er der betydelige pengepræmier at vinde. De samlede præmiesummer for et løb kan fremkomme på em af følgende følgende måder:
En præmiepulje, der består af de startpenge, der betales for hver hest, samt ved såkaldte sweepstakes et fast tilskud fra løbsarrangøren eller ved en fast præmiesum.
Endvidere kan en sponsor (en privatperson eller et firma) yde præmiesummen. Startpengene for de enkelte heste indgår altid i den samlede præmiesum.
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 3,9 (7 stemmer)
Siden er blevet set 4.596 gange - Se og skriv kommentarer herunder.
• Amerikansk fodboldAmerikansk fodbold er ubetinget USAs mest populære publikumsport. To hold med hver 11...
Afstemning
Hvilket køretøj vil du foretrække til bryllupskørsel?







Afstemning
Hvordan vælger I tøj til jeres bryllup?






Afstemning
Hvordan vælger du tøj til en stor fest?





Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Afstemning
Hvilken form for musik er bedst til festen?




Afstemning
Hvilket køretøj vil du helst køres i til din konfirmation?








Fortæl dine venner om os