Logo

Gyldenlakken (13)

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Tip en venFacebook
I stuen ved vinduet jeg sidder,
mens solen den skinner herind.
Jeg frydes ved fuglenes kvidder,
den fylder med længsel mit sind.
Nu blomsterne vågne i våren,
dem alle med jubel jeg ser,
på forårets luftninger båren,
det grønnes derude og ler.
Men af alle blomster, små og kære,
elsker jeg dog gyldenlakken mest,
fløjelsblød den bær' sit navn med ære,
og frem for alt, står den mit hjerte nær.

Og når jeg nu sidder og drømmer,
og tænker på ham jeg har kær,
da varmt til mit hjerte det strømmer,
jeg synes, jeg er ham så nær.
Jeg hører ham sagtelig hviske.
så ømt, det jeg hørte så tit.
Min egen, du gyldenlak friske,
mit hjerte, det ved du, er dit.
Men af alle blomster små og kære,
elsker jeg dog gyldenlakken mest.
Fløjelsbrun den bær sit navn med ære,
og inderlig ømt står den mit hjerte nær.

Når engang min kære jeg mister,
den ven, som på jorden jeg fik,
ak, selvom mit hjerte det brister
og tårerne sløre mit blik,
da vil på din gravhøj, den still,
jeg plante et gyldenlakflor,
og nynne en sang om den lille,
den smukkeste blomst her på jord.
Men af alle blomster, små og kære,
elsker jeg dog gyldenlakken mest.
Den i døden hos min ven vil være,
og i min sorg står den mit hjerte nær.

Severin.
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Facebook
Opret din egen Festbog
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 4,0 (4 stemmer)
Siden er blevet set 6.344 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Afstemning
Har du overholdt dit Nytårsforsæt?