Logo

Guldbryllupsfesten

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

Artikel billede

18. april 1897

Mel. : Vi sømænd gør ej mange ord.  

 

De sønner, vi til søs har sendt,

og vore skønne piger,

har gjort vor lille ø bekendt

ud over land og riger.

En dygtig slægt blev fostret her,

det har jo alle sagt os,

og vi bør hædre hver især,

som dette ry har bragt os.

 

Den fest, der her os samled har,

får dobbelt glans og hygge,

fordi vort ædle brudepar

var med vort ry at bygge.

I femti år de fulgtes kækt,

og delte sorg og glæder,

to ædle typer for den slægt,

der skabte Fanøs hæder.

 

Vor brudgoms navn har hæderklang

helt ud til egne fjerne,

og når han »lægger op« en gang,

dets glans hans slægt vil værne.

Hav tak da gamle hædersmand,

Vor Herre Dig velsigne!

Du blev en hæder for din stand,

gid standen Dig må ligne!

 

Og bruden vandt ej mindre ry,

af alle højt hun skattes. -

Gid intet hjem på land, i by

slig sømandsbrud må fattes.

Hun lærte os med god forstand

og kærlig selvfornægten,

hvordan et hjem man lede kan

til held for efterslægten.

 

Derfor en tak vi bringe her,

vor sang vor tolk skal være,

hav tak for hvad I var og er

for slægt og venner kære.

Gid end i mange, mange år

I være må tilstede

blandt os i lyse, gode kår!

Guldbrudeparret leve!  

 

Denne sang blev sunget til mine oldeforældres guldbryllup. Mine oldeforældre var Dorthea Maria og Mathias Johan Kolster. RS.

--

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Opret din egen Festbog
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 4,0 (16 stemmer)
Siden er blevet set 15.961 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Afstemning
Hvilken stærk øl smager bedst?



Foreslå nyt svar
Effektiv reklame - klik her