Logo

Fars tale ved dåbs fest

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Der er i dag blevet sagt så mange pæne ting om både min kone og mig selv og udtrykt så mange, velmente ønsker for vort nye, lille familiemedlem, at det ikke er for meget at sige, at vi er ganske overvældede. Hvis blot en beskeden del af de mange forhåbninger, der er bragt til udtryk, ville gå i opfyldelse, tror jeg, at vor lille pige vil få en særdeles lykkelig skæbne.
Det kan jo næppe undre nogen, at Jette allerede forlængst er blevet vor øjesten, som vi nok skal forstå at værne godt om. Som en af dem, der - det kan man vel godt sige - har været involveret i de egentlige forberedelser til hendes ankomst her til verden har jeg fulgt udviklingen så at sige fra dens første faser, og det har både glædet og overrasket mig, i hvor høj grad vi har mødt ægte glæde og sympati fra så mange forskellige mennesker. Også fra mange uden for den snævre familiekreds.
Det er der al mulig grund til at sige tak for på en dag som denne. Men der er tillige nogle af de tilstedeværende, som jeg ønsker at rette en mere personlig tak til. Det drejer sig i første række om Jettes mor, Bodil, som jeg tror, at vi er enige om, er kommet gennem hele denne, ofte lidt besværlige tid, på en facon, der har imponeret os meget. Bodil har måttet gennem nogle måneder, hvor der måtte siges nej til meget, som var tilvant; hvor vi måtte ændre planer og på flere områder gå ind i nye tankebaner. En ferie, som vi havde glædet os meget til, måtte stryges i denne omgang, og der var også et par varme sommermåneder, som det kunne være lidt svært at komme igennem for en vordende mor.
Men alt dette har Bodil taget i stiv arm. Du har været i forbilledligt godt humør, har klaret alle forpligtelser i hjemmet og - indtil det allersidste - også på dit job. Det føler jeg, at jeg skylder dig megen tak for. Det er helt givet, at du indtil nu har trukket langt den største del af læsset. Det er nu engang naturens orden, og derved har vi intet kunnet ændre. l tiden fremover vil der for mig være større mulighed for at dele ansvar og arbejde med dig, og det skal jeg så prøve at gøre efter bedste evne.
Dernæst vil jeg gerne takke mine forældre, fordi de på forskellig måde har ydet os støtte i denne tid, og således givet os en dejlig fornemmelse af ikke at stå alene med et stort ansvar. Det er muligt, nybagte forældre som vi har en tendens til at overvurdere den omvæltning, som det medfører at få en lille barn i huset; men jeg må erkende, at i dette øjeblik er jeg ikke så lidt forvirret af de mange indtryk og forpligtelser, som alt dette har ført med sig. l en sådan situation er det en meget stor støtte at vide, at man har et par åndsfriske og erfarne bedsteforældre, som står klar til at give en håndsrækning.
En tredie helt speciel tak skal gå til Anne og Aage, som har været så søde at ville være Gudforældre for Jette. l undrede jer måske lidt over, at vi bad netop jer herom, for l hører jo ikke til det man kan benævne den snævre familiekreds. Ingen, som virkelig kender Anne og Aage, vil imidlertid være i tvivl om, hvorfor valg faldt specielt på dem. lkke alene har de en masse gode egenskaber som vi gennem årene har lært at sætte pris på; men de har - sådan set i langt stærkere grad end netop familien - været knyttet til vor hjem som virkelig gode venner gennem adskillige år, og det giver en fortrolighed og et kendskab til hinanden, som er nok så vigtigt som de familiære bånd, når det gælder noget så væsentligt som at vælge gudforældre til sit nyfødte og hidtil eneste barn.
Vi håber ikke, Bodil og jeg, at I vil blive særlig overbebyrdet på grund af jeres nye status. Men det er betryggende at vide, at skulle situationen dukke op, så står netop I parat til at række Jette en hjæIpende hånd. Det er tidligere i dag blevet fremhævet og det er vi alle helt klare over, at det ikke er den mest fredelige verden, vort barn skal vokse op i, Men vi er fortrøstningsfulde alligvel, fordi vi her fra de mest forskellige sider har fået tilkendegivelser, som er andet end blot ord, om sympati, medleven og forståelse for, at udviklingen former sig så godt som muligt for vort ny familiemedlem. Det væsentlige vil iøvrigt altid være, at enhver, der har ansvar, yder sit bedste for at leve op til det. Allerede derigennem løses mange problemer.
Det er utvivlsomt ikke nemt at være ungt menneske i dag. Men det må være en enorm ballast, hvis den unge kan støtte sig til forstående forældre og til gode familiemedlemmer iøvrigt samt til venner af den slags, som vi ser forsamlet her i dag.
Derfor er både Bodil og jeg optimister.
De knubs, som verden giver, slipper ingen af os for. Men de bekymringer og sorger, som mennesker bringer sig selv, kan i vidt omfang undgås, hvis man blot tænker sig lidt om og handler fornuftigt. I denne ånd vil jeg hæve mit glas og bede jer alle med mig om endnu engang at råbe et leve for Jette.
Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Opret din egen Festbog
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 4,5 (13 stemmer)
Siden er blevet set 16.605 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Afstemning
Når du spiser take-away, hvad er det så?






Effektiv reklame - klik her