Det vigtigste er dog tanken

Mel.: Katinka. Katinka

Dengang vi erfared' at vi sku' til fest
begyndte vi to skam at tænke,
vi tænkte og tænkte på hvad der var bedst,
som gave til Jer her at skænke.
Vi tænkte og tænkte på stort og på småt,
vi tænkte beskedent og vi tænkte flot,
til sidst sad vi bare og tænkte vist blot,
det vigtigste, det var dog tanken.

F ørst tænkte vi på, at en båd den var snild,
rar både det er jo på mode,
men rent økonomisk var tanken lidt vild,
så den slog vi ud af vort ho'de.
Så tænkte vi på om det ikke var bedst,
at gi' Jer en vogn og en skikkelig hest,
men selv uden disse kom vi jo til fest,
det vigtigste, det var dog tanken.

Så tænkte vi på, om vi mon havde råd,
til sommerhus oppe ved vandet,
det blev kun ved tanken og kun til et håb,
og nok en ide var da strandet.
så tænkte vi på, Om det ikke var flot,
at gi' Jer et flag ud til haven, men blot,
sat op mod de førstnævnte ting var det småt,
det vigtigste, det var dog tanken.

Vi tænkte endvider' at skrive en check -
et pænt tal og så et par nuller, vi greb straks til lommen,
men stor var vor skræk,
for der var kun tomhed og huller.
Og nu var vi virkelig blevet febrilsk',
det hele det udartede og blev drilsk,
så tænkte vi to da en smule krakilsk,
det vigtigste, det var dog tanken.

Så tænkte vi på at oplæse et digt,
fulgt op af en festlig kantate,
men det vi omsider fik frembragt af sligt,
i vånde og pine og satte.
For ånden den svigted' det kom os på tværs,
det blev kun til disse elendige vers,
og slet ikke noget med fest og kommers,
det vigtigste, det var dog tanken.

Vi tænkte dog fortsat, og tiden den randt,
vi tænkte til fristen var omme,
vi ville så gerne ha' givet Jer alt,
men måtte alligevel komme.
En smule beskæmmet til festen i dag,
og uden de dejlige ting, l skul ha',
det trøster os, hvis l nu siger: "Nå ja",
det vigtigste, det var dog tanken.