Du lange mørke landevej
du lokked' mig afsted
til fjerne byer rejste jeg
men mindet fulgte med.
Jeg vandrer bakke op og ned
jeg hører blæstens sang
min længsel gi'r mig ingen fred
jeg ved, min vej bli'r lang.
Min hjemve blev en dag for stor
så sendte jeg et brev
men vil hun stole på mit ord
og tro på det jeg skrev.
Du lange mørke landevej
du gi'r mig intet svar
mon hun endnu tør tro på mig?
Mit håb er alt, jeg har.
Men har hun få't en anden ven
og gi'r hun mig et nej
så søger jeg til dig igen
du mørke landevej.