Den er fin med kompasset

Melodi: Niels Clemmensen - Tekst: Hans Hartvig Seedorff Pedersen

Den er fin med kompasset!
Slå rommen i glasset
og stik mig lidt kandis all right på en spoon!
Skønt få er vi nok til
at ta' os en grog til.
Og Rosvald og "Rosa" er bound for Rangoon.
Tra-la-la-la-la-la!
Tra-la-la-la-la_la!
Tra -la -la-la -la -la-la -la -la -la -la -la!
Skønt få er vi nok til
at ta' os en grog til.
Og Rosvald og "Rosa" er bound for Rangoon.

Vi letter med solen!
Fra linje til Polen
er sømandens pige parat og fidel...
Men jeg kendte en pige
i Tjingatjuks rige,
hvis elskov - Guds dros! - var som krudt og kanel.
Trala-la-la-la-la ...

Hun var slank som en lilje,
men sort som vanilje.
Og pigens familje var sort som hun sel' .
Men alt har en ende,
og slanger har tvende:
Hun snød mig til slut med den torsk til O'Neill.
Trala-la-la-la-la ...

Dog, rører det den, som
har fundet en nænsom
og blåøjet pige nordvest for Skælskør?
Slå rommen i glasset!
for hun er kompasset,
der leder os hjem over skumslagne søer.
Trala-la-la-la-la ...

Gik hyren i hajer
ved Singapores kajer,
da møder vi hendes bebrejdende blik.
Da angrer vi såre,
og knuser en tåre,
ved trækspillets dulmende mørkningsmusik.
Trala-la-la-la-la ...

Men hen under morgen
fortryder vi sorgen
og håber påny på en landgangstaifun.
Og ser I os lette,
så trøst jer ved dette:
Vi elsker Skælskør, - men er bound for Rangoon.
Trala-la-la-la-la ...


Sangen er skrevet i 1919. Kandis på en 'spoon' blev brug i grogg, der laves af sukker, rom og varmt vand. Drikken opstod blandt engelske sømænd i Vestindien i 1700-tallet. Ved sejlads i Vestindien fik man som dagsration en halv pint rom (0,248 l); i europæiske farvande blev der udleveret øl, hvor en dagsration var på en gallon (4,546 l).