Byens lys
Melodi: Bernhard Christensen - Tekst: Poul Henningsen
Byens lys der tændes, Chaplins gamle film,
myretu'n er med sit bedste smil.
Helt til horisonten sti'r og synker ild'n,
selv en storby har sin sexappeal.
Her lever vi i skorstensskoven
med milevidt fra bryn til bryn,
en jungle til men'skenes sovende børn,
kravl op og kig ud over byen.
Bag alle disse bål, der flammer
med lysreklamers kolde lyn,
er kampe og skæbner og jammer og ondt
alli 'vel så elsker vi byen.
Man tænker på maskiner og på bomber og krig,
hundrede knald, alting forbi,
vi jævner selv med jord'n, hvad vi har bygget så flinkt,
blå energi, blinde instinkt.
Det er en usandsynlig fabel,
små bitte svage usle gryn,
der stav ler og splitter et babel af sten,
alli'vel så elsker vi byen.
Over os står lyset varmt og kuppelrundt
som et brandskær set fra landevej'n.
Fjerne folk i mørket ser et strålebundt,
over regnen står et himmeltegn.
Hvad trækker dem til disse steder?
Hvad binder dem til støj'n og gnyet?
Derude var marker og glæder og ro,
alli 'vel så elsker vi byen.
Hvad vil du vel på denne stentomt,
her er du tabt og anonym.
Du møder kun vrimlende ensomhed her,
kom ind, du forsvinder i byen.
En nitte i et vældigt og et skrapt lotteri,
liv eller død, kun småtteri.
Hvem spø'r om du og dine går til bunds, overbord,
skæbner går ned, storbyen gror.
Her lever vi i skorstensskoven,
med milevidt fra bryn til bryn,
en jungle til men'skenes stridende børn,
alli 'vel så elsker vi byen.
'Byens lys' blev sunget af Lulu Ziegler i revykomedien 'Op og ned med Jeppe', Riddersalen i København 1937.
Brugernes vurdering
5,0
(
49
stemmer)
Siden er blevet set 16.021 gange - Se og skriv kommentarer herunder.
Du er nu logget ind og siden er tilføjet til din Festbog
Der er allerede en bruger med det brugernavn.