Logo

Brevdueløb

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Tip en venFacebook
I brevduevæddeløb starter alle duer fra det samme sted, men hver af dem slutter på deres eget dueslag. Den vindende due er den, som er fløjet hjem på kortest tid, og det kræver et ret kompliceret tidtagersystem at sikre de nøjagtige resultater. Hvilket er nødvendigt, da brevdueløb er genstand for totalisatorspil i betydeligt omfang (bl.a. i Danmark). Brevduesport og -opdræt er i Danmark organiseret under De Danske Brevdueforeninger.

Procedure.
1 Duerne bliver ført til startstedet i specialindrettede biler.
2 Hver due flyver hjem til sit slag - en officielt udmålt distance.
3 Tidspunktet for ankomsten til dueslaget bliver med kontrolure taget af ejerne, aflæses af flyvningens kontrol komite og sendes til de nationale brevdueautoriteter.

Brevduerne. Der er flyvninger for yngre og ældre duer. Hver due har en registreringsring, som den bærer for livstid. Brevduerne trænes til at vende tilbage til deres slag fra de er ganske unge. Ved hjælp af registreringsringen har ejerne en chance for at få eventuelt vildfløjne duer tilbage. Der bruges både han- og hun-duer i flyvningerne.

Udstyr. Brevdue-ejerne skal have et dueslag, transportkurve, specielt lavet til brevduer, ringe og officielt godkendte kontrolure.

Officials. For at organisere, gennemføre og overvåge et duevæddeløb kræves en lang række officials med assistenter og hjælpere lige fra løbskontrollører til tidtagningskomite.
Starten. En dueejer overlader sine duer til en speciel mærkningskomite før den pågældende flyvning.
Når duerne er blevet mærket med de særlige væddeløbsringe, bliver de holdt i forseglede transportkurve, indtil flyvningen starter.
Alle duerne bliver ført til startstedet, hvor de slippes fri.
Afstande. Både yngre og ældre duer begynder sæsonen med at flyve 50-100 km (træningsflyvningen).

Senere vil ældre duer kunne flyve distancer mellem 800 og 1200 km, men unge duer (duer født samme år, som flyvningerne finder sted) begrænses normalt til distancerne 300-500 km.
Tidtagningen. Ved en flyvning bærer hver due en gummiring om det ene ben (kapflyvningsringen). Nummeret på denne ring og duens registreringsnummer (ring på det andet ben) noteres. Desuden bærer ringen også et nummer på indersiden, og dette er hemmeligt.
Ejerne får officielt besked om, hvornår duerne slippes løs. Når en due vender hjem, tages kapflyvningsringen af og puttes i et specielt tidtagningskontrolur, der noterer ankomsttidspunktet.

Kontroluret bliver afleveret til kontrolkomiteen og via et specielt tid-udregningsapparat (i dag ofte EDB) beregnes hver dues flyvetid. Før sæsonstarten overlades alle ure til den nationale kontrolmyndighed, der undersøger, stiller og plomberer dem, inden de sendes tilbage. Før hver flyvning sendes urene igen til kontrol komiteen og stilles. Dagen før flyvningen startes alle urene på samme tid og sendes først da tilbage til ejerne. Efter flyvningen bliver urene igen kontrolleret, og hvis et ur viser over to minutters fejlgang i døgnet, bliver dets duer diskvalificeret.

Tilbagekomst. En due er trænet til at vende tilbage til sit slag så hurtigt som muligt og til at gå ind på dueslaget, så snart den kommer hjem.
Vind og vejr har naturligvis indflydelse på, fra hvilken side og med hvilken hastighed duerne nærmer sig deres hjemmeslag.

Resultater. Den nøjagtige afstand og flyvetid udregnes i dag for det meste ved hjælp af EDB. Hastigheden udtrykkes i meter pr. minut. Den hurtigste brevdue vinder flyvningen.
Igennem en sæson samles de opnåede hastigheder for at finde duernes gennemsnitshastighed for en sæson.

Ved sæsonafslutningen er der store præmier til de bedste duer i forskellige klassementer. Eventuelt gør nogle duer sig fortjent til at få betegnelsen international klasse, hvortil dog foruden flyvefærdighed kommer kropsbygning osv., da der er tale om internationale flyvninger og udstillinger.

Straffe. Enhver due, der ikke fuldt ud opfylder de reglementerede krav på alle punkter bliver diskvalificeret.

Tolisatorflyvninger er korte flyvninger, sjældent over 50 km. Duerne skal være mindst et år for at deltage, og kun duer med opdrætterens registreringsnummer kan være med.
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 5.0 (2 stemmer)
Siden er blevet set 3.372 gange - Se og skriv kommentarer herunder.
Afstemning
Hvilket køretøj vil du foretrække til bryllupskørsel?







Afstemning
Hvordan vælger I tøj til jeres bryllup?






Afstemning
Hvordan vælger du tøj til en stor fest?





Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Afstemning
Hvilken form for musik er bedst til festen?




Afstemning
Hvilket køretøj vil du helst køres i til din konfirmation?








Fortæl dine venner om os