Saa støj han da der, den lille Knæjt,
- han wor aaller en Smule nervøs;
Søren Spilmand wor kommen til æ By i Da -
o Oldemer vild han skuld prøwwes.
Hun hoed kogt Kaffe i mæld go La
en Bjed Brø o en Pons skuld der te,
o Søren hoed saat sæ terett ve æ Skyww
mæ æ Sæk ve æ Stuel mens han fæk sæ en Gywt.
Æ Dreng hoed øvet æ hiele Oer
øwwer wc Oldermer han maatt ett,
hjem ku hans Muer saan et wal haa et -
men de wor osse ater Oldemer han hoed ett.
Søren vendt sæ mæ æ Haaend o hans Knæ,
no skuld ett saa sto si Prøww,
fekk han Ros a Søren wor et Oldemer en Glee,
hun støj we æ Buer baade sikker o bree.
Æ Stilling wor gue - æ Handela ow,
en ku sie o Søren han nød ett,
han slow Takt mæ hans Fued, loeg æ Hue o Sned,
o Oldemer støj still - hun faarstøj ett.
Hun wor stolt a æ Dreng, han hoed Oldefoers Nan,
mæ Musik i hans hiele Krop -
han bløw rettet a Søren saan som han kand:
»Blyw kuns wc o øw dej godt, bette Mand,
men glem ett æ Noder, di maa endele mej -
A sejer et ett kuns som Nykker,
for ellers wil do kom gal astej
o aldrig magt stue Stykker«.
Imens hoed æ Gris faat æ Hue ud,
den tøt den wild ow sjyng mej,
men saa soed en fast i æ Strammen o æ Klud,
o en skreg, o en keg - den wild gjan astej.
»Ja, saa ka ett osse wær nok for i Da,«
sø Søren te Oldemer o Pejer:
»Do ska nok blyw te nowr o te stuer Faanywels
for di Oldemer o manne flier«.
Men æ Haldaer støj oven, o jen gjæk forbi -
de wor Exner, han ly o han kigger derind,
o luret dem a mæ faarnøwwet Sind -
o tjen en Par Streger i aald gu La.
0 fæsted o æ Lærréd den Mindets Da,
saa vi ander inno kan vær mæj.
- Om de er dje Spilmand, der æ landsenskjend
de kand A dog ett saan o standen Fued sæj.
Men æ Billed er indenfor mi Ywwensyn
o gleer mæ me manne smo Ting,
som den stuer Maler mæ Klarsyn hor sjet
o faat mej - saan som A no hoer faastan ett.
A er Søster te æ Dejn, Nordby, Jan. 1955.
Det er frk. M. E. Thomsen, der har fået dette ud af Julius Exners maleri »Præsentation for en kender«, som den store kunstner malede i 1898 under et af sine mange ophold på Fanø.
--