Logo

Sportsdans

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Dans har i århundreder været dyrket i mange forskellige former, men som egentligkonkurrencesport først fra omkring 1900. Der konkurreres i standarddansene engelsk vals, tango, wienervals, slowfox og quickstep, og i de latin-amerikanske cuban rumba, samba, pasodoble, cha-cha-cha og jive, samt nu også i den mere løsslupne jitterbug.
Sportsdans hører til blandt de mest krævende sportsgrene m.h.t. træningsflid, fysik og kondition - ligesom en vis rytmesans er en forudsætning. Dansk Sportsdanserforbund blev optaget i Dansk Idræts Forbund i 1972.

Dansegulvet. Bedst egnet er bonede parketgulve, idet de normalt giver mulighed for, at danserne både kan glide og stå fast. Det kræver dog en dansesko med en meget blød sål (spaltsål).
Officials. Ved en danseturnering fungerer en turneringsleder, 3-5 dommere; 5 beregnere og en speaker.
Deltagere. I de fleste lande konkurreres der i klasser fordelt over alle aldre fra børn til voksne og gamle.
Hver aldersklasse er igen inddelt i rækker efter dygtighed, mesterrække, A-række osv. Ved internationale mesterskaber konkurreres kun i de voksnes elitekategori.
Påklædning. Denne er fri for både dame og herre. I de bedste rækker hos voksne er det almindeligt, at herren danser i kjole og hvidt i standarddansene, mens en særlig form for smoking anvendes i de latinamerikanske. Damernes kjoler er lette og består oftest af tyll med forskellig besætning.

Konkurrenceprocedure.
Ved turneringens start opdeles parrene i grupper på 15-20 par. Herefter danses gennem flere eliminationsomgange ned til en finale. I de enkelte omgange danser parrene i puljer på 4-6 par alt efter gulvets størrelse. Varigheden pr. dans i en pulje er 1,5 min. En stor turnering kan udmærket strække sig over 5 timer uden afbrydelse.
Dansene er delt i tre grupper:
1) standarddansene: engelsk vals, tango, slowfox, wienervals, og quickstep.
2) Latinamerikanske danse: rumba, samba, pasadoble, cha-cha-cha og jive.
3) Jitterbug.
Bedømmelse. Dommerne ser især efter:
1) teknik (f.eks. fodføring, kropshældning, danseretning, drejningsmængde),
2) stil (f.eks. holdning, fatning og toplinien, der er føringen af arme, hoved og skuldre), 3) rytmen (indlevelsen i musikken og takten),
4) helhedsindtrykket.
Pointberegning. I indledende runder gives points fra 1 til 3, med 1 som bedste. Parrene med laveste pointssum går videre i turneringen, indtil der kun er det i forvejen fastsatte antal finalepar tilbage.
I finalen placerer hver enkelt dommer parrene i hver dans for sig, og efter et særligt beregningssystem, der minder om kunstskøjteløbets - og da også kaldes »skatingsystemet« -lindes den endelige placering (majoritets- og pladscifferberegning).

Engelsk vals.
Musikken 3/4 takt. Tempoet 30-32 takter pr. min. Man tæller i tal. Tællingen i grundtrinet er 1-2-3. Hvert tal er en taktdel.
Alm. dansefatning og danseretning (mod uret). Grundtrinet er et valsetrin, der kan udføres forlæns eller baglæns og som en del af drejninger. Der bruges 2 valsetrin til en højre- eller venstredrejning. Forlæns part har forarbejdet: Hæl-tå-tå.

Tango.
Musikken 2/4 takt. Tempoet er 32-34 takter pr. min. Man tæller i Slow og Quick (langsom-hurtig). Tællingen i det progressive sidetrin er Q-Q-S. Hvert slow-trin tager 1 taktdel. Almindelig dansefatning. Dog løftes herrens venstre albue lidt. Almindelig
danse retning. Grundtrinene er gåtrin, tælles S, og det progressive sidetrin. Tango danses i let bøjede knæ og med fødderne drejede lidt til venstre. Hæl i gulvet.

Wienervals.
Musikken 3/4 takt. Tempoet ca. 60 takter pr. min. Man tæller i tal. Tællingen i en højreelIer venstredrejning er 1-2-3,4-5-6. Hvert tal betyder en taktdel. Alm. dansefatning og danseretning. Der er ikke noget egentligt grundtrin, idet man hele tiden udfører drejninger enten til højre eller til venstre, med et valsetrin som skift imellem. Selve trinene er næsten som i engelsk vals.

Slowfox.
Musikken 4/4 takt. Tempoet 30-32 takter pr. min. Der tælles i Slow og Quick. Tællingen i grundtrinet featherstep er S-Q-Q-S. Hvert S-trin tager 2 taktdele og hvert Q-trin 1 taktdel. Almindelig dansefatning og danseretning. Grundtrinene er gåtrin, threestep og featherstep.
I featherstep går herren outside damen (på hendes højre side) på 3 trin, og fodarbejdet er hæl-tå-tå-hæl for forlæns part.

Quickstep.
Musikken 4/4 takt. Tempoet 50 takter pr. min. Man tæller i Slow og Quick. Tællingen i gåtrinene er Slow-tællinger, og tager 2 taktdele, mens en Quicktælling tager 1 taktdel. Almindelig fatning og danseretning. Grundtrinene er gåtrin og chassé. Et chassé er tre trin: til siden-samle til siden og tælles Q-Q-S. Gåtrin udføres med hæl først for forlæns part. Et chassé udføres på tå.

LATINAMERIKANSKE DANSE

Cuban rumba.
4/4 takt. Tempoet er 32-34 takter pr. min. Man tæller i tal. Tællingen i grundtrinet er 2-3-4-1. Hvert tal er 1/4 node. Dansefatningen ligner den fra standdarddansene, men der danses med afstand mellem parret. Alle trin frem tages med fodbalden først, hvorefter der straks sænkes til flad fod. På musikkens 4 taktslag udføres kun tre trin, således at det 3. trin tager 2 taktslag.

Samba.
Musikken 2/4 takt. Tempoet for turneringsdans 54-56 takter pr. min.
Der kan både tælles i Slow og Quick samt i tal. Tællingen i grundtrinet er: 1 og 2, svarende til taktslag 3/4 og 1/4, 1 taktdel. Dansefatningen er som beskrevet under rumba. Almindelig danseretning. Grundtrinet består af 6 trin.
På slutningen af første trin gives efter i knæet, derefter strækkes begge knæ og igen gives efter.

Pasodoble.
Musikken forekommer såvel i 3/4, 6/8, som i 2/4 takt. 2/4 takt er den alm. anvendte til turneringsbrug. Tempoet er 60-62 takter pr. min. Der tælles med tal. Tællingen i grundtrinet er 1-2. Fatningen er næsten som i standarddansene; dog holdes armene lidt højere. Grundtrinet består af en serie af små trin frem eller tilbage, evt. kurvet, med strakte knæ, ikke stive.

Cha-cha-cha.
Musikken 4/4 takt. Tempoet er 34-36 takter pr. min. Der tælles i tal. Tælling i grundtrinet er 2-3-4 og 1, svarende til taktslag 1-1-1/2-1/2-1.
Dansefatningen som for rumba. Der er ingen bestemt danseretning. Grundtrinet består af 10 trin og kan deles i et forlæns og et baglæns grundtrin på hver 5 trin.
Cha-cha-cha-chasseet skal altid falde på tællingen 4 og 1 i musikken.

Jive.
Musikken 4/4 takt. Tempoet 42-46 takter pr. min. Man tæller i tal. Tællingen i grundtrinet er: 1-2-3 og 4-3 og 4.
Grundtrinet tager 1 1/2 takt, svarende til taktslag 1-1-3/4: 1/4-3/4-1/4-1.
Fatningen er næsten som i rumba, men armene holdes noget lavere. Der er ingen bestemt danseretning, da jive er en »ikke avancerende« dans. Alle trin tages med fodbalden, og hælen rører kun lige gulvet uden vægt.

Jitterbug, der er nyeste skud på stammen af konkurrencedansene, har i det store og hele grundtrin som jive, men danses langt mere løssluppent. Takten er oppe omkring de 50 pr. minut. Det er tilladt at »kaste« damen over hovedet og indflette mere eller mindre
»akrobatiske« variationer i den populære dans, der oprindelig er udviklet i jazzens USA.
Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Opret din egen Festbog
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 5.0 (5 stemmer)
Siden er blevet set 8.915 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Vi benytter cookies til at gøre din oplevelse af sitet så god som mulig. Ved at fortsætte med at bruge sitet accepterer du cookies.
Afstemning
Har du planlagt stor fest i år?



Effektiv reklame - klik her