Logo

Pool Billard

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Pool kan spilles på et almindeligt standardbillardbord, men visse målforhold er dog det ideelle.
Der bruges en hvid stødball og 15 nummererede baller.
Det kan spilles individuelt - i par- eller holdmatcher.
Der scores points ved at støde de nummererede baller i forud udpegede huller.
Den første der scorer et aftalt antal points vinder matchen.

Bordet. I almindelighed kan et standardbord med seks huller bruges, men bredde og længde skal helst være i forholdet 1 til 2. I pool er bordet i spillet inddelt i zoner af imaginære linier (se diagrammet).
1 bundbanden
2 bundlinien
3 bundpletten
4 midterlinien
5 centerpletten
6 hovedlinien (the string)
7 hovedpletten
8 hovedbanden
9 lang-linien
10 sidebanderne
11 hul
12 stødball
13 mål-baller

Rammen til ballerne. Det er anbefaleisesværdigt, at de 15 mål baller samles i en triangelformet træramme med spidsen anbragt på bundpletten. Ball nr. 15 placeres i spidsen, nr. 1 og 5 placeres i de to andre spidser med nr. 1 til venstre. Ballerne med højeste numre bør placeres nær bundpletten, de laveste nær trianglets bund.

Baller. Pool spilles med 15 målballer, nummereret fra 1 til 15, samt en hvid stødball. Alle baller skal veje ens: 5 1/2-6 oz.

Spilletid. En kamp består af et i forvejen aftalt antal »blokke« (blocks). Hver blok (svarer til begrebet »sæt« i f.eks. tennis) spilles til et fastsat pointtal. I store kampe, f.eks. titelkampe, går de gerne til 125-150.

Scoring. Der scores et point hver gang en forud udpeget ball sendes i et forud udpeget hul. Der gives yderligere et point for enhver anden målball, der bliver sendt i hul i samme stød.

Udlæg (startstød eller break-shot). Spilleren starter med stød ballen bag hovedlinien og skal enten:
1) støde en udpeget ball i et udpeget hul, eller
2) sørge for, at stød ballen og to målballer rammer banderne.
Han må støde direkte mod mål ballerne, eller lade stødballen ramme en eller flere bander, før den rammer i målballerne.
Hvis han ikke præsterer en af de to muligheder, mister han to points til modstanderen. Desuden får denne valget mellem enten at overtage stød retten , eller bede om at få ballerne samlet på ny og lade modstanderen støde igen. For hver gang et udlæg mislykkes, giver det to points til modstanderen.
Hvis startspilleren imidlertid sender to baller til banden, men samtidig sender sin stødball i hul (3), mister han kun et point og retten til at fortsætte. Men denne fejl - en såkaldt »scratch« - må han kun foretage sig en gang til, uden at det giver 15 points i
strafpoints til modstanderen. Hvis startspilleren på lovlig vis spreder målballerne, skal modstanderen gå til stød og acceptere ballerne, som de ligger.

Baller i hul. En spiller skal altid udpege den ball, han har i sinde at sende i hul - og samtidig det hul, der er tale om. Han skal give dommeren - eller modstanderen - besked om det, inden han støder. Alle former for kombinationer i stødet er tilladt, og han behøver ikke på forhånd oplyse, på hvilken måde han vil udføre stødet. Målballer, der på ulovlig vis går i hul, bliver straks taget op og lagt på langlinien.

Baller, der hopper op fra hullet. Hvis en målball går i hul, men springer tilbage på bordet, bliver den ikke anset for at være sendt i hul. Hvis det var en udpeget ball, slutter spillerens serie. Ballen forbliver i spil, hvor den kommer til hvile på bordet.

Fortsat spil. En spiller har lov til at sende 14 mål baller i hul efter hinanden. Den 15. målball bliver efterladt på bordet og bliver nu udlægs-ball (break-ball). Stødballen bliver også i sin stilling på bordet. De 14 baller i hul samles nu sammen i den triangel formede ramme og anbringes som ved starten men§ der gøres plads til en ball på bundpletten.
Spilleren kan herefter forsætte sin serie. Hvis han vælger det, har han lov til at udpege og sænke en af målballerne, der netop er placeret, eller sende udlægsballen i et udpeget hul samtidig med at stødballen fortsætter ind i målballernes trekant. Hvis han er meget dygtig, kan hans tur fortsætte. Hvis ikke, træder reglerne for mislykkede stød i kraft.
En spiller kan fortsætte med at sænke 14 baller i træk, få dem samlet op og placeret på ny og så rydde igen, indtil han støder.fejl, scratcher eller scorer det nødvendige antal points til at vinde.

Forhindring af oplægningen. Hvis en 15. ball, der ikke er sendt i hul, ligger i vejen, når de 14 baller skal placeres på bordet på ny, placeres den 15. på hovedpletten. Hvis både den 15. ball og stødballen er i vejen, tager spilleren stødballen i hånden og samtlige 15 målballer samles i rammen og lægges som ved starten.
Hvis stødballen ligger i vejen for oplægningen af de 14 mål baller:
- tages den i hånden, hvis udlægsballen (den 15. ball) ligger uden for hovedlinien,
- placeres den på hovedpietten, hvis udlægsballen ligger inden for hovedlinien,
- placeres den på centerpletten, hvis udlægsballen ligger på hovedpletten.
I alle tilfælde af hindringer for oplægningen har spilleren valget mellem at støde mod en ball i trianglet eller mod udlægs-ballen.
Vælger han at støde mod trianglet, skal han enten tvinge en målball til en bande; sikre, at stødballen rammer en bande efter at v have ramt en målball - eller sende en ball i hul. Lykkes ingen af delene, får modstanderen et point.

Den 15. ball i hul. Hvis en spiller i et stød fuldt reglementeret sender både den 14. og 15. ball i hul, får han points for begge baller. De 15 målballer bliver derefter samlet i trianglet og lagt på bordet igen. Spillet fortsætter så derfra, hvor stødballen kom til ro.

Mislykkede stød. En spillers serie slutter, hvis han ikke gennemfører det forsøg, han har annonceret. Et mislykket forsøg i sig selv giver ingen straf, hvis blot stødballen rammer en bande, efter at have ramt en målball, eller sender mindst en målball i bande eller hul.
Hvis ikke, er det fejl, der udover at afslutte spillerens serie også koster et strafpoint.

Scratching, (tilfældighed).
En spiller kan ved et tilfælde sende sin stødball i hul i udlægs-stødet eller under fortsat spil. Det kaldes scratching. Et schratch er også tilladt, hvor der er tale om sikkerhedsspil (safetystød), når en ball ligger i pres mod en bande, eller hvis en stødball hopper af bordet. Første gang, han scratcher, mister spilleren retten til at fortsætte foruden et strafpoint. Desuden får han et scratch noteret imod sig på scoringstavlen.
Dette scratch kan slettes, hvis han næste gang ved bordet sender en ball i hul eller spiller en fuldendt sikkerhedsball. Hvis han scrateher anden gang, uden at den første er blevet slettet, slutter hans serie, han får et strafpoint og bliver noteret for endnu et scratch på scoretavlen.

Tre scratch - 15 strafpoints. Scrateher spilleren derimod tredje gang i træk, mister han foruden det obligate strafpoint også 15 points. Derefter skal han tage stødballen i hånden og starte som ved begyndelsen af et spil. Afslutning af en blok. Den første spiller, der når det krævede antal points, skal fortsætte med at spille, til alle ballerne på nær en er sendt i hul. Hvis han ikke er i stand til »at gøre bordet rent«, får hans modstander chancen. Den spiller, som »gør bordet rent«, får lov til at starte næste blok.
De efterfølgende blokke vindes af den spiller, der når først til det aftalte point-tal. Men hvis denne spiller er bagefter i matchens totalsum, fortsætter spillet, indtil en af spillerne når en score, der svarer til det krævede antal blokpoints ganget med antallet af spillede blokke.
I den sidste blok slutter spillet, når en spiller sender den ball i hul, som bringer hans total op til det fastsatte antal points for matchen.

Sikkerhedsspil (forsvarsspil). Når man forsøger en såkaldt »safety« (sikkerhedsstød), skal en spiller enten:
1 - støde, så en målball rammer banden;
2 - sikre, at stødballen rammer banden efter at have ramt en målball; eller sende en målball i hul. Mislykkes det, er det fejl, der koster strafpoint. Spilleren behøver ikke i forvejen annoncere et safety-stød. Hvis en spiller klart vil spille safety uden at sige noget, annoncerer dommeren det simpelt hen som safety, når ballerne er kommet i ro.

Springstød. Det er et springstød, hvis stød ballen hopper på billard-klædet. Et springstød er tilladt, når det sker uforsætligt efter et ellers legalt stød, eller hvis spilleren med vilje får ballen til at hoppe ved at støde ovenfra og ned mod ballen. Derimod er et springstød fejl med strafpoints, hvis spilleren med køen ligesom »graver ned« under ballen.

Sprængte baller. Hvis stødballen sprænges fra bordet, er det en fejl. Spillerens serie slutter, han mister et point og får et scratch noteret. Den næste spiller har stød ballen i hånden.
Hvis den udpegede målball sprænges fra bordet, er det en fejl og afslutter spillerens tur. Ballen placeres på bordets langlinie. Hvis en spiller scorer på den ball, han har udpeget, men stødballen i sit fortsatte løb får en anden målball til at hoppe fra bordet, tæller scoren for den sænkede ball, mens den afhoppede ball bliver anbragt på bordet igen og spilleren fortsætter stødrækken.
En ball, som kommer til hvile på en bordkant, regnes for en sprængt ball. Men en ball, som løber på bordkanten og vender tilbage til bordet - eller har ramt lysarrangementet over bordet og vender tilbage - regnes ikke for en sprængt ball og forbliver i spil, hvor den kommer i ro.

Baller i bevægelse. Et stød er ikke fuldendt, før alle baller på bordet er helt i ro. Et stød, der udføres før ballerne er i ro, straffes med point og tab af tur. Næste spiller kan acceptere ballerne i den position, de ligger, eller kræve dem lagt tilbage i stillingen før fejlen.

Målballer inden for hovedlinien (the string). Hvis en spiller har stødballen i hånden og alle målballerne ligger inden for hovedlinien, bliver ballen nærmest linien anbragt på bundpletten. Hvis to baller er lige langt fra hovedlinien, bliver den lavest nummererede placeret på bundpletten. Spilleren kan så spille stødballen fra et hvilket som helst sted inden for hovedlinien - imod ballen på bundpletten.

Stødball inden for hovedlinien. Det er en fejl, hvis en spiller med stødballen i hånden ikke støder fra et sted bag »the string«, når dommeren har advaret ham. Spilleren slutter sin tur og får et strafpoint. Næste spiller kan enten acceptere ballerne, som de ligger, eller kræve at få dem lagt tilbage. Hvis en fejl ved hovedlinien ikke opdages, før en spiller har stødt og scoret, tæller det som normalt, og han får lov at fortsætte.

Stødball i pres mod målball (»frossen« ball). Hvis stødballen ligger i pres op ad en målball, må spilleren støde direkte efter den pågældende målball. Stødet skal flytte målballen og bringe stød ballen eller målballen mod bande. Hvis ingen af de to ting lykkes, betyder det strafpoint.

Ball i pres mod bande. En spiller mister et point, hvis hans stødball stopper foran en målball, der ligger tæt op ad banden (ligger i pres), uanset om hans stødball rammer mål ballen eller ej. Når et sådant stød spilles safety (af forsvarshensyn) skal spilleren enten sende målballen i hul, sikre, at stød ballen rammer en bande efter at have ramt mål ballen, eller sende den sidste mod en anden bande. Hver spiller får kun to safety-stød mod en ball, der er i pres eller inden for en balls bredde fra banden.
I det tredje skal han enten sende stødballen til modsatte bande eller med stødballen først ramme målballen og derefter en bande. Udføres dette stød ikke korrekt, bliver alle 15 baller samlet, og spilleren skal starte med et udlægs-stød som ved spilstarten. (Reglen om 15 points straf for scratching gælder også i safety-spil mod en ball i pres).

Fødderne på gulvet. Man skal have mindst en fod på gulvet, når der stødes. Ellers mister spilleren turen og må afgive et strafpoint.

Spiller-forstyrrelse. Hvis en spiller uforsætligt kommer til at røre en ball, er det en strafbar handling. Serien slutter og han mister et point.
Hvis en spiller rører en ball med andet end spidsen af køen, anses det for en bevidst fejl. Den koster 15 points og spilleren skal begynde med et udlægsstød som ved starten. Forstyrrelser udefra. Hvis noget eller nogen uvedkommende rører en ball, skal den flyttes tilbage så tæt som muligt til sin oprindelige position.

Tidsbegrænsning for protester. Hvis en spiller mener, at hans modstander har begået en fejl, kan han appellere til dommeren om en kendelse. Han skal dog gøre det, inden modstanderen tager sit næste stød.

Diskvalifikation. Dommeren eller turnerings ledelsen kan diskvalificere en spiller for usportslig optræden.
Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Opret din egen Festbog
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 5,0 (5 stemmer)
Siden er blevet set 5.785 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Afstemning
Hvad er din mening om kongehuset?
Effektiv reklame - klik her