Logo

Fastelavn for børn - Slå katten af tønden

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Når der skal arrangeres "Tøndeslagning" for små børn, må man være vel forberedt:
Tønden skal være hængt op i forvejen (i et tov der kan bære tønden!) og i en højde, så børnene kan nå derop.
Tønden kan evt. hænges op i en døråbning, og der bør hele tiden stå en voksen, tæt ved tønden, for at styre slagets gang (stor afstand mellem børnene i køen, og den, der slår med køllen!).
Tøndens indhold (mandariner fx) skal være beregnet, så der mindst er en til hvert barn, og der skal på forhånd tages stilling til om der skal være både en katte-konge og en kattedronning, og om der skal være en eller flere præmier (hvad slags præmier og hvem der køber dem og hvem der betaler dem!)
Kattekonge-kranerne skal også være parat, når tøndeslagningen begynder.
De "rigtige" fastelavns-tønder af træ er næsten umulige at slå ned for mindre børn. I hvertfald bør der stå en voksen og vise, hvordan der skal slås på tønden, og hjælpe til, så der hurtigere går hul.
To af de store urtepotter af ler hængt op med åbningerne mod hinanden, egner sig bedre til formålet. Urtepotterne dekoreres med farvet papir eller plakatfarver
(læg fx en træplade eller et gl stykke gulvtæppe under, så gulvet ikke bliver ødelagt).
Børnene kan får bind for øjnene, og lederen drejer dem rundt et par gange.
Så skal de prøve, om de kan ramme urtepotte-tønden med en trækølle.
(Husk igen: Stor afstand mellem børnene i køen!).
Man kan også tømre en slags "bur" sammen af en bund- og top-plade af træ og nogle lister, så man kan se burets ("tøndens") indhold.
(Brug ikke skruer eller for store søm. Tønden må ikke være for solid. (Afprøv "burets" brudstyrke før brug med en trækølle, inden børnene går igang).
Man kan også lave tønden af en ballon, som man hænger op i en snor - ned fra loftet eller i en døråbning.
" Køllen " er en (blomster)pind, der har en knappenål (eller et tyndt søm) i den ene ende.
Den der skal slå får et tørklæde bundet for øjnene, bliver snurret et par gange rundt, og skal nu prøve (kun et slag!) at slå hul på ballon' en. (Sørg for at der er rigelig afstand til den næste i køen!).
Det er muligt, at denne form for "tøndeslagning" resulterer i flere kattekonger og -dronninger, og det må der derfor tages højde for, når antallet af konge-kroner og præmier skal bestemmes.

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Opret din egen Festbog
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 4,0 (28 stemmer)
Siden er blevet set 12.347 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Afstemning
Nu når nytårsaften er overstået, hvad synes du så om fyrværkeriet?
Effektiv reklame - klik her