Være-digtet

Print med billeder

Print uden billeder

Vil du undgå sort skærm på din PC? Klik her og hold skærmen tændt mens du læser

Melodi: Tony Vejslev - Tekst: Frank Jæger

O at være en høne,
ingen kan finde, hvor er.
Gemme sig dybt i en have,
pikke et rødhudet bær.

O at være en tøjhund,
kysse en blankøjet dreng,
bo i hans venlige arme, .
sove sig mæt i hans seng.

O at være et æble,
svulme i rigdom og mag.
Suge begærligt i stilken,
slippe en sensommerdag.

O at være en stodder
stedt på den regnvåde vej.
Ensom, fordrukken og sølle.
Sådan en stodder er jeg.

Sangen stammer fra samlingen '19 Jægerviser' 1953.

Print med billeder

Print uden billeder

Opret din egen Festbog

Forrige: Vær velkommen, Herrens år 1 og 2

Næste: Vådan æ dæd ny mæ ma fat? Næste (Alt + N)

Klik på den smiley du vil give denne side

Brugernes vurdering

4,1 (44 stemmer)

Siden er blevet set 12.774 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

• Hen til kommoden 2

• Til Susanne og Esbens bryllup

• Hvor kan jeg noksom skønne på

• Ved xx og min bryllupsfest

Kommentarer og debat mellem læsere

Navn*:

E-mail*:

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Kommentar*:

Få besked når der kommer en ny kommentar til denne artikel

Modtag nyhedsbrev fra festabc.dk

16-09-2020 11:03:17 Ulrik Carl Boesen

VÆRE - DIGTET O AT VÆRE EN HØNE Tekst : Frank Jæger 1949 ” Morgenens Trampet ” Milodi: Tony Væjslev 1953 O at være en høne, ingen kan finde, hvor er. Gemme sig dybt i en have, pikke et rødhudet bær. O at være en tøjhund, kysse en blankøjet dreng, bo i hans venlige arme, sove sig mæt i hans seng. O at være et æble, svulme i rigdom og mag. Suge begærligt i stilken, slippe en sensommerdag. O at være en stodder stedt på den regnvåde vej. Ensom, fordrukken og sølle. Sådan en stodder er jeg. "Tusind år frem" Vi bor måske om tusind år på øen Endelave, o du har fået heksehår, og jeg har foldet mave. Så mange børn, du vil og kan, er spredt for alle blæste. De gynger på det dybe vand, de går bag stærke heste. Jeg ser mig selv i tidens spejl som fiskere og bønder. Men pigerne har dine fejl og alle dine ynder. Om dagen har vi ikke spor at skulle eller ville. Men du må ikke røbe, hvor vi fandt vor ungdomskilde. Med mindekranse fromt man står ved vore tomme grave. Den stær, som varsler evig vår, har hjemme i vor have.