Det startede med en skælven på nedre dæk
og fyldte os vel mere med undren end med skræk
at dette fartøj ku' springe læk var fuldstændig ubegribeligt
man havde sagt os, at skibet var verdens mest sikre og nærmest synkefrit
Du tog vort foto af barnet, dine smykker og din hat
jeg tog en trøje, jeg tænkte at havet var koldt i nat.
Da vi kom ud af kahytten og så hvor hurtigt vandet strømmed' ind,
så jeg en tåre på din kind.
Vi fulgte pile, som angav hvor redningsbåden lå,
skønt det faktisk var første klasse vi kom op på.
Vi var ret mange men stillede os pænt op efter tur.
Der var vel bare en herre fra tredje klasse, som savnede køkultur.
Vi mødte en mand som vi hilste på igår
han præsentered' sin kone og en datter på fjorten år.
Da vi kom op sa' kaptajnen at redningsbåden ikke ku' fires ned,
vistnok no'n kæder der manglede var hvad jeg forstod af hans besked.
Vi fik et gratis glas champagne i baren,
vi skålede for imperiet og for hinanden
Nu begyndte skibet at synke hurtig're og slagsiden var tem'lig stor.
Der var mange der sprang i vandet, men vi besluttede at bli' ombord.
Så vrimled' rotterne frem og begyndte at svømme væk,
vi holdt hinanden i hånden og blev på det skrånende dæk.
Vi tænkte at havet er alt for stort og koldt og vildt,
og hver en chance for plads i redningsbådene var for længst forspildt.
Nu spilled' skibets orkester "Nærmere gud til dig".
Det føltes mærk'ligt men typisk for vores tid tror jeg.
Vor allersidste gnist af håb er nu brugt op.
Vi går til bunds hvor vi står, men flaget det går til tops.