Logo

Tillykke med de 70

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Mel.: Jeg kommer li' fra Svendborg a'.... eller: Den sømand har sin enegang.....

Nu er her festlig stemning ! Vi er oplagt til kommérs.
Og grunden til det er, at du i dag nu bli'r halvfjerds.
Som det er gammel skik og brug, når nogen fylder år.
Du også et par ord fra os, her med på vejen får.

Vi ved skam godt at andre allerhelst vil gi' et hip.
Men ærligt talt, vi synes faktisk, det er noget pip.
For næste gang, når det bli'r os, der festligt fejret bli'r.
Så gør du bare gengæld, så det rigtigt til os svi'r. .

Tag du det derfor roligt, kære ven, for denne gang,
bør du behandles pænt i vores lille, enkle sang.
Vi er blot kommet her fordi, vi ville hylde dig,
og ønske at du stadigt får det rart på livets vej.

Iøvrigt virker du jo yngre for hver dag, der går,
skønt tiden ubønhørligt til din alder lægger år.
Kun dåbsattesten sladrer om, hvad du er ble't, som sagt.
Dit ydre det er stadigt smukt og absolut intakt.

At du er gæstfri, det er noget, som vi alle ved.
Om dit humør, der ved vi også alle god besked.
Du er en rigtig charmetrold, og frisk i al din færd.
Det har vi set til hverdag og til fester her og der.

Der er vel mange ting og sager, som du ønsker dig.
Men alt, hvad man i livet ønsker, får man bare ej.
Vi håber dog alligevel i dag, tilfreds du bli'r
med de beskedne gaver, som af hjertet vi dig gi'r.

Så HJERTELIG TIL LYKKE ønsker vi dig her i dag,
imens vi hylder dig i vores muntre vennelag.
Vi håber, at i tiden frem det stadigt går dig godt,
så du får held med alt, du gør i både stort og småt.

Til slut så vil vi alle rejse os fra vores plads.
Vi vender os mod dig, og hæver vore fyldte glas.
Ja skål! Du kære fødselar, nu skal du li'godt ha'
et længe leve med trefoldigt, dundrende H U R R A ! ! !
Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Opret din egen Festbog
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 4,0 (5 stemmer)
Siden er blevet set 13.554 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Vi benytter cookies til at gøre din oplevelse af sitet så god som mulig. Ved at fortsætte med at bruge sitet accepterer du cookies.
Afstemning
Har du planlagt stor fest i år?



Effektiv reklame - klik her