Mel.: Hans Matthison-Hansen 1860 - Kaj Fønss-Jørgensen 1926
Syndernes forladelse - Guds tilgivelse - 519
1
Syndernes forladelse
selvros udelukker;(1)
ve dig, du benådede,
om på dyd du pukker!
Lægte Gud vel skaden sin?
Var ej hele skylden din?
Eller var det dyd af dig,
du ej vraged Himmerig?
2
Syndernes forladelse
knuden overhugger;
til den føles, ynkelig
barnehjertet sukker;
tænker det sig pinen kort,
tænker det al straffen bort,
altid dog er Fader vred,
altid fattes dog Guds fred.
3
Syndernes forladelse
hjertesorgen slukker,
thi ved den sig uformærkt
Paradis oplukker;
den udfri'r af dødens vold,
thi vor død var syndens sold;
den i Gud gør sjælen glad,
thi kun synd dem skilte ad.
N.F.S. Grundtvig 1837.
(1) Rom 3,27