Logo

Røverne fra Kardemomme by

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Tip en venFacebook

Egner, Thorbjørn ,1955 / Rasmussen, Halfdan

 

Vi lister os af sted på tå,
når vi går ud og røver.
Vi røver bare, det vi må
og det vi nu behøver.
Nu ligger mørket over land
I byen sover alle mand
Vi drager af gårde med sæk og med spand -
både Kasper og Jesper og Jonathan.

Hos byens bager går vi ind
men røver kun lidt smuler
lidt brød, lidt mel, en slikkepind
og tusind sukkerkugler.
Det hænder dog, at Jonathan
vil ha en honningkagemand.
Men ellers så ta´r vi os kun en tår vand -
både Kasper og Jesper og Jonathan.

Hos byens slagter ta´r vi kun
et enkelt fad med finker,
en oksesteg på tyve pund,
lidt fars og nogle skinker.
Til løven røver vi en gris
en lille een, naturligvis!
Men ellers så nøj´s vi med pølse og and -
både Kasper og Jesper og Jonathan.

Og bli´r det koldt, så er det bedst
at møde frost og væde
med frakke på og ulden vest
og hat og halstørklæde.
Vi kender en butik med klæ´r
der handler vi - ved nat især
Men ellers så går vi, som vi plejer van -
både Kasper og Jesper og Jonathan.

Og når vi så har sækken fuld
af mad og meget andet,
så røver vi lidt sølv og guld
og drager ud på landet.
Der tømmer vi den fyldte spand
og gør den gode mad istand
Men ellers så gør vi så lidt, vi nu kan -
både Kasper og Jesper og Jonathan.
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 4,6 (396 stemmer)
Siden er blevet set 41.067 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.
1009308-04-2015 14:56:33 festABC
Stort tillykke til Catrine og vi glæder os meget til at få din sang.
1009408-04-2015 13:05:25 Catrine
Sangen er så god, at jeg nu har sat mig for, at lave min takkesang med denne melodi, i anledning af min konfirmation Søndag d. 12 april 2015! :) Hvis jeg husker det, kan jeg måske ligge den ind på siden! ;)

Fortæl dine venner om os