Logo

Med bisselær i mine sko

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

(pæ' Søwren) Komp.: Johannes Torrild Forf.: Jeppe Aakjær

 

Med bisselær i mine sko

og godt humør til færden,

med ringe mønt, men tørst for to,

sådan kom jeg til verden.

Min mor gik rundt og grise skar,

min far han spilled på lire,

hvis det var ham, der var min far,

thi sognet har skænket mig fire -

for en det var for lidt for Pæ' Søwren.

 

Og jeg går rundt fra hus til hus

og klinker gamle fade,

og limer hank på skåret krus

og holder godtfolk glade.

At sidde ved en halvtømt kop

og kildre fiol på halsen,

mens pigebørn gør høje hop

og tumler sig i valsen -

Hej, det er et liv for Pæ' Søwren.

 

I hvert et sogn der sad en tøs

for mig i stille venten,

og når tilsidst jeg rev mig løs,

hun fulgte mig til stenten;

der sa' hun mig et ømt farvel

og kyssed mig på panden;

men bagved næste sogneskel

der mødte mig en anden -

for en det var for lidt for Pæ' Søwren.

 

Ja, sådan for jeg landet om

og stavred over heden,

fra storken fløj, til viben kom,

og sommeren var leden.

Den sommerdag blev aldrig lang;

når tørsten først var slukket,

en lærke over issen sang,

og en mod munden klukked -

for en det var for lidt for Pæ' Søwren.

 

- Og går det så en dag på hæld

med krus og rus og resten,

så gør jeg op min syndegæld

og træder ind for præsten:

"Du mand, hvis fag det er at tro:

når jeg er død og borte,

så bed for mig en bøn, nej to,

og ikke altfor korte -

for en det er for lidt for Pæ' Søwren.

 

Thi folk af min kaliber, præst,

de glemmes let i vrimlen,

de bydes sidst til livets fest,

og de har længst til himlen.

Og var jeg undertiden slem,

så hils nu din Vorherre,

og sig fra mig, jeg kendte dem,

der var adskilligt værre

og dog kommer ind før Pæ' Søwren"

 

Men snart er Per en gammel knægt

med skimmelsvamp på tanden,

han slingrer under livets vægt,

hans øl står surt i kanden.

Og er en dag der ingen Per

at øjne under festen,

da trænges ej til spørgen mer,

enhver vil gætte resten:

Godnat og Guds Fred med Pæ' Søwren.

 

 

Aakjærs forståelse og blik for de nederste i samfundet og hans harme over deres kår er almindelig kendt og karakteriserer ham ved siden af hans kærlighed til mark, rug og havre og hans sunde, muld groede humor.

I 1899, og seks år før han skrev Jens Vejmand, kom dette digt om landevejsbissen Pæ' Søwren, der i hvert fald forstod at leve livet og derfor ikke skal tælles blandt de ringeste i denne forfængelighedens verden.

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Opret din egen Festbog
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 4,4 (5 stemmer)
Siden er blevet set 3.055 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Vi benytter cookies til at gøre din oplevelse af sitet så god som mulig. Ved at fortsætte med at bruge sitet accepterer du cookies.
Afstemning
Har du planlagt stor fest i år?



Effektiv reklame - klik her