Logo

Jeg ku' bli' no'et så 1-2-3

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Melodi: Kai Normann Andersen - Tekst: Poul Henningsen

Har man som jeg temprament,
nærmest i smag med det spanske,
glemmer man gang efter gang
at vi bør være så danske.
Ta' det sagtmodigt og sødt
om vores ølkasse vælter.
Jeg syn's nu tit det går for vidt.
Undskyld jeg nyser lidt rødt.
Jeg ku' bli' no'et så 1-2-3
og så ikke et ord! Men De ser vel fidusen?
For man ved hvad der nemt ku' ske
hvis man pluds 'lig gik hen og fik åbnet for slusen.
Jeg må ta' lidt forsigtig på'et,
kan De ikke forstå' et.
Ærlig talt De kan ikke få mer' besked
De må tænke Dem te' et!

Kærlighed har sin værdi
mener jeg nok mellem stunder
men at få gjort det forbi
anser jeg egn'lig for sunder'.
Ganske vist sker det i maj
at man igen springer gloende.
Uden logik bare et blik
så er man varm som en pie!
Jeg ku' bli' no'et så 1-2-3.
Har De osse bemærket det slår sig på knærne?
Man bli'r slatten som vingele
og fornuften fordufter så kompromiter'nde!
Man ska' holde sin pære kold
når det andet bli'r varmt.
Ærlig talt jeg har ingen erfaring i' et
men jeg tænker mig te' et!

Luksus fornøj'se og sprit
får vi nok ikke på clearing
men når det hele er skidt
trænger man netop til pirring,
alt hvad man ikke får smagt
ska' jo dog drikkes alli'evel.
Gi' du den gas ta' dig et glas
skyl kun organet som sagt!
Jeg ku' bli' no'et så 1-2-3
når man tæller de småting man ikke fik drukket.
Og man fyldes med ak og ve
for om lidt er det hele vel lukket og slukket.
Opsæt aldrig til næste dag
hvad du gerne vil ha'.
Ærlig talt for man bli'r no'et så P-Q-Z
når man tænker på dett!

Sæt fantasien i sving
og spring det nærmeste over
verden går altid i ring
vist bli'r den bedre og sjover'
glæd dig så langt det gik godt
se ikke sort på al fremtid.
Ufred og splid har kun sin tid
syng li'somjeg ganske småt.
Man ku' bli' no'et så 1-2-3
i forventning om glæder og tider som kommer
for det er nu min A-B-C
at engang skal vi nyde den fredfyldte sommer.
Høre Øresunds bølgebrus
mellem bilernes sus.
Ærlig talt man ku' bli' no'et så 1-2-3
når man tænker på det!


Sunget af Liva Weel i Dagmarrevyen 'De gratis glæder' 1941. En af de viser, der med mange indforståede hentydninger langer bevidst ud efter tyskerne og driller censuren: "Ærligt talt De kan ikke få mer' besked De må tænke Dem te'et!" Visen har egentlig tre vers mere, somfindes i bogen Liva Weel-viser, Politikens Forlag.
Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Opret din egen Festbog
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 5,0 (13 stemmer)
Siden er blevet set 8.070 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Afstemning
Hvilken stærk øl smager bedst?



Foreslå nyt svar
Effektiv reklame - klik her