Færøsk folkemelodi Tekst: Grethe Brockmann
Ufred gik på Giurs land, rigmandsleg var inde.
Thi ligger kampen der syd for breden strand.
Grani bar guldfra hede.
Grani bar guldfra hede,
rinder sorg og harm,
rinder vrede.
Vandt han Sjurdur over ørn.
Grani bar guldfra hede.
Rider de til kamp og kiv, slagen ligger mange.
Tilbage sidder Hjørdis, Sigmunds viv.
Grani bar ...
Hjørdis lægger kåben blå alt om sine skuldre,
til Sigmund hen på valen hun monne gå.
Grani bar ...
"Hør, du ædle Sigmundur, sig mig, hvad dig fattes,
hvi kunne jeg vel læge dine sår?"
Grani bar ...
"Svært det er at finde råd, Hjørdis, for min vunde.
End voksed' ej den urt, død ej bider på."
Grani bar ...
"Det, du bær udi dit skød, er en svend så fager,
thi kalder du ham Sjurdur, når han er fød."
Grani bar ...
Sjurdur nævntes langt af led, hverved' kongens drenge,
så red han over å alt til Regin Smed.
Grani bar ...
Drenge øver dristig leg øst for under højen.
Thi bliver dagen mørk, natten bliver bleg.
Grani bar ...
Færørsk folkesang, Grani er navnet på en hest.