Logo

Gaven til mor

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

Hun havde sparet månedsvis, ja meget, meget længe

til hendes sparegris var blevet fuld af kobberpenge

og alle sparepengene, dem skulle pigen bruge,

for mor har jo fødselsdag engang i næste uge.

Det er så dyrt at kør' med bus, så hun må altid trave

hun går til juvelerbutikken for at købe gave.

Den gamle guldsmed smiler lidt, mens pigen står og nejer

hun knuger om sin sparegris, der rummer, hvad hun ejer.

Hun står og ser sig om med øjne, der er fyldt med lykke,

så spø'r hun: "Undskyld, men hvad koster såd'n et perlesmykke?"

Den gamle guldsmed svarer: "Jo, nu skal jeg si'e dig prisen

det koster nøjagtig det, du har i sparegrisen".

Den lille pige takker ham, og grisen skifter ejer,

så ta'r hun smykket, går mod døren, vender sig og nejer.

Den rige juveler må stå lidt fattig i butikken

da pigen med et glædessmil forsvinder i trafikken.

En uge gik, og så en da', kom mo'ren lidt bedrøvet

til disken med sit smykke og der stod hun lidt og tøved'.

"Min datter si'r, hun købte det, men jeg kan ikke nægte,

at jeg har vær't betænkelig for smykket er jo ægte.

"Hun har vel ikke stjålet", hvisker mo'ren ganske stille.

I juvelerens blik begynder nu et smil at spille.

"Den lille pige stjal mit hjerte, da hun stod og nejed'

og takked' mig så høfligt, mens hun gav mig alt, hun ejed".

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Opret din egen Festbog
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 4,9 (19 stemmer)
Siden er blevet set 4.318 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.
834918-08-2013 20:22:36 Steen Larsen
jeg er sentimental, når det drejer sig om børn.
se eller hør også: Violer til mor.
Værst: I en seng på hospitalet.

Vi benytter cookies til at gøre din oplevelse af sitet så god som mulig. Ved at fortsætte med at bruge sitet accepterer du cookies.
Afstemning
Har du planlagt stor fest i år?



Effektiv reklame - klik her