Logo

Et jævnt og muntert, virksomt liv

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

Thomas Laub 1920 - N. F. S. Grundtvig 1839 - 1872

 

1 Et jævnt og muntert, virksomt liv på jord

som det, jeg ville ej med kongers bytte,

opklaret gang i ædle fædres spor,

med lige værdighed i borg og hytte,

med øjet, som det skabtes, himmelvendt,

lysvågent for alt skønt og stort herneden,

men med de dybe længsler vel bekendt,

kun fyldestgjort af glans fra evigheden.

 

2 Et sådant liv jeg ønsked al min æt

og pønsed på med flid at forberede,

og når min sjæl blev af sin grublen træt,

den hviled sig ved "fadervor« at bede.

Da følte jeg den trøst af sandheds ånd,

at lykken svæver over urtegården,

når støvet lægges i sin skabers hånd,

og alting ventes i naturens orden.

 

3 Kun spiren frisk og grøn i tidlig vår

og blomsterfloret i den varme sommer,

da modenhed i møde planten går

og fryder med sin frugt, når høsten kommer!

Om kort, om langt blev løbebanen spændt,

den er til folkegavn, den er til grøde;

som godt begyndt er dagen godt fuldendt,

og lige liflig er dens aftenrøde.
Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Opret din egen Festbog
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 4,8 (5 stemmer)
Siden er blevet set 5.847 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Afstemning
Hvad hedder USA’s næste præsident?
Effektiv reklame - klik her